Ebooks, Audobooks and Classical Music from Liber Liber
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z





Web - Amazon

We provide Linux to the World


We support WINRAR [What is this] - [Download .exe file(s) for Windows]

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
SITEMAP
Audiobooks by Valerio Di Stefano: Single Download - Complete Download [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Alphabetical Download  [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Download Instructions

Make a donation: IBAN: IT36M0708677020000000008016 - BIC/SWIFT:  ICRAITRRU60 - VALERIO DI STEFANO or
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Carsten Niebuhr - Wikipedia

Carsten Niebuhr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Carsten Niebuhr
Forstør
Carsten Niebuhr

Carsten Niebuhr 17. marts 1733 - 26. april 1815, geografisk rejsende, fødtes i en velhavende marskbondefamilie i Lüdingwort i Hadeln, "Landkreis Land Hadeln" i den daværende provins Hannover. Moderen døde kort efter hans fødsel, og næppe havde han begyndt sine studier i Otterndorfs Latinskole, før også faderen gik bort.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Uddannelse

Da hans fædrenearv ikke var stor, tog hans formynder ham ud af skolen, og Niebuhr tilbragte fire år ved almindeligt bondearbejde på en slægtnings gård, ja end ikke sine musikalske anlæg, der kunne have stillet ham en organistpost i udsigt, fik han tilladelse til at uddanne.
Imidlertid vakte en proces om nogle marskjorder hans interesse for landmålerkunsten, og da han samtidig blev myndig og fik dispositionsret over sin formue, besluttede han at uddanne sig i denne retning.

22 år gammel drog han 1755 til Hamborg, hvor han studerede latin, almindelige skolefag og geometri ved gymnasiet der, og 1757 drog han til Göttingen for at fuldende sin faglige uddannelse ved universitet.
Et familiestipendium satte ham i stand til et forlænget studieophold, og han tænkte på at indtræde i det hannoveranske ingeniørkorps, da han 1758 modtog et højst smigrende og fordelagtigt tilbud fra Danmark.

Den kendte orientalist professor Johann David Michaelis i Göttingen havde foreslået statsminister J. H. E. Bernstorff at sende en sproglærd til Sydarabien for at indsamle nyt stof til gammeltestamentlig filologi og eksegese; ministeren gik ind på forslaget, men udvidede det til samtidig at omfatte almenarkæologiske, historiske, geografiske og fysiske undersøgelser af enhver art, og således opstod den danske «arabiske Expedition».


[redigér] Den store «arabiske Expedition» 1761-67

På Michaëlis' forslag valgtes præstesønnen fra Vester Skjerninge Friedrich Christian von Haven (VII, 168), der dengang studerede i Göttingen, til ekspeditionens egentlige leder og filolog, og ad samme vej opfordredes Niebuhr til at deltage som astronom og naturhistoriker. Han tog med glæde imod tilbudet, men betingede sig halvandet år til videnskabelig forberedelse og uddannelse og i samme tidsrum en lignende statsunderstøttelse som den, van Haven nød.

Han studerede nu en række fag, der kunne have betydning for rejsen, og kastede sig med jernflid over Tobias Mayers astronomiske system, særlig hans nye metode til bestemmelsen af den geografiske længde ved hjælp af månedistancer. 1760 ankom han til København og udnævntes til løjtnant i ingeniørkorpset. Foruden de nævnte bestod ekspeditionen af den svenske filolog og naturforsker dr. Peter Forsskål (V, 258), lægen Christian Carl Cramer og maleren Georg Wilhelm Baurenfeind (I, 629).

Deltagere i den store «arabiske Expedition»

Foruden Carsten Niebuhr deltog altså følgende personer i ekspeditionen:
  1. Friedrich Christian von Haven, ekspeditionens leder, filolog og kender af det arabiske sprog
  2. Peter Forsskål, finsk/svensk filolog og naturforsker (født i Helsinki)
  3. Christian Carl Cramer, læge
  4. Georg Wilhelm Baurenfeind, kobberstikker, var med som "tegnemester"
  5. Berggren, en svensk dragon var med som tjener; han bliver ofte ikke bemærket. Niebuhr talte således selv kun om et femtalligt rejseselskab. (tysk Wiki)

Bernstorff, der hurtig fattede tillid til Niebuhr, udnævnte ham til togtets skatmester, og da han var den eneste, der vendte tilbage, tales nu almindelig om Niebuhrs ekspedition, uden at en sådan førerstilling oprindelig var tildelt ham.


[redigér] Ekspeditionens rute

Den første plan gik ud på at sende ekspeditionen ad søvejen over Trankebar til Yemen, tidligere Jemen, hvor den skulle opholde sig i to til tre år, men af hensyn til den lange sørejse opgav man dette.
Afgår til Dardanellerne og via Konstantinopel til Alexandria
Orlogsskibet Grønland, der afgik fra København 7. januar 1761, førte ekspeditionen til strædet ved Dardanellerne, hvorfra den begav sig til Konstantinopel og på et handelsskib nåede Alexandria.
Nedreægypten og Sinai-halvøen
I Nedreægypten og på Sinai-halvøen foretog den betydelige arkæologiske og fysiske undersøgelser indtil september 1762, da den indskibede sig i Suez for at nå Sydarabien. Her landede den i Loheia 29. december og rejste over land til Mokka.
Mokka, hvor van Haven dør
Men medlemmernes sundhed var allerede nedbrudt; van Haven, der synes at have savnet energi og videnskabelig sans, døde i Mokka, og Forskål, der havde udført et stort botanisk arbejde, bukkede under for det uvante klima og overanstrengelse på vejen til Sanâ, Jemens hovedstad. Fra dette øjeblik var Niebuhr, der frelste sig selv ved et strengt orientalsk levesæt, ekspeditionens sjæl.
Med skib fra Jemen mod Bombay - Baurenfeind og Cramer dør
I otte måneder gennemforskede han en stor del af Jemen, havde gentagne gange foretræde hos Imanen af Sanâ, og højst ugerne indskibede han sig 23. august 1763 i Mokka for at nå Bombay. På overrejsen døde Baurenfeind og kort efter tillige dr. Cramer.
Bombay og tilbage til "Persepolis' pragtfulde ruiner"
Niebuhr stod nu ene med en svensk tjener og følte sig så svag, at han tit opgav ethvert håb om at gense hjemmet, men ikke des mindre fandt han kraft og lejlighed til at undersøge ruinerne i Elephanta , og efter et 14 måneders ophold i Bombay, nu kaldet Mumbai, afsejlede han atter til Arabien, landede i Maskat, Omans hovedstad, og nåede herfra over Bender Buschir og Schiras/Schiraz til Persepolis' pragtfulde ruiner, der fængslede ham i det meste af en måned og for ham selv blev glanspunktet under hele rejsen.
Med utrættelig flid aftegnede han mindesmærker og indskrifter, hans syn svækkedes under arbejdet i det blændende sollys, hans tjener bukkede under for ørkenlivet, og ene måtte han tiltræde tilbagevejen over Buschir og den persiske havbugt til Basra.

[redigér] Over Bagdad tilbage til København november 1767

I november 1765 gik rejsen videre over Bagdad, Mosul og Diarbekr til Halep, hvorfra han foretog en forskningsudflugt til Cypern og derfra over Jaffa til Jerusalem og Damaskus.
Sluttelig gjennemrejste han Anatolien for over Konstantinopel og det europæiske fastland at nå hjem til København i november 1767.

Her blev han modtaget med stor udmærkelse af hoffet, af grev Bernstorff og af de lærde; han forfremmedes til ingeniørkaptajn og blev optaget i flere udenlandske lærde selskaber.


[redigér] Et resultat af ekspeditionen: længdebestemmelser 'med beundringsværdig nøjagtighed'

Få grund af van Havens og Forskåls tidlige død nåedes ekspeditionens filologiske øjemed kun i ringere grad, og endnu mere må det beklages, at Niebuhrs astronomiske observationer ikke offentliggjordes før en menneskealder efter hans hjemkomst.
Som Tobias Mayers elev var Niebuhr den første, der praktisk benyttede hans metode og månetavler ved længdebestemmelser, og endnu førend dr. Nevil Maskelyne, kongelig britisk astronom, på sin berømte rejse til Sankt Helena 1761 havde overbevist sig om fremgangsmådens brugbarhed, hjemsendte Niebuhr stedbestemmelser, der udmærkede sig ved den mest beundringsværdige nøjagtighed og bidrog til, at Mayers enke fik den af det engelske admiralitet udlovede belønning for længdebestemmelser til søs.

Men uheldig påvirket af astronomen, den jesuitiske pater Maximillian Hell fandt Niebuhr ikke mod til at offentliggjøre sine observationer, og kortet over middelhavet og Levanten nåede derfor først sin rigtige form ved Napoleon Bonapartes togt til Ægypten 1800 og den samtidige offentliggjørelse af Niebuhrs observationer i astronomen Franz Xaver von Zachs månedsskrift.


[redigér] Andre af ekspeditionens resultater

Derimod fik ekspeditionen ved Forskåls og særlig Niebuhrs arbejder stor betydning i andre retninger. Niebuhr er en af de dygtigste videnskabelige rejsende, der nogen sinde have levet.
Han var vel ingen genial begavelse, i mange retninger savnede han også kundskab og fordannelse; men han besad en aldrig svigtende videnskabelig sans; i sit særlige fag stod han blandt de fremmeligste i tiden, og da han pludselig måtte overtage både ledelsen og ansvaret for det hele, udfoldede han en samlerflid, en troskab og mangesidethed i iagttagelsen og en nøjagtighed i beskrivelsen, der altid ville sikre hans skrifter en høj rang i den geografiske rejselitteratur.

Foruden Forskåls efterladte botaniske arbejder udgav han Beschreibung von Arabien (1772) og Reisebeschreibung von Arabien (I-II, 1774-78, hvortil 1837 sluttede sig en 3. Del, udgivet af J. N. Gloyer og J. Olshausen).
Selvom der nu er forløbet mange slægtled, har verdenslitteraturen ikke et eneste skrift over Jemen, der i klarhed og mangesidet interesse, i stilens simpelhed og indholdets værd kan stilles ved siden af disse arbejder. Niebuhr er endnu en autoritet.


[redigér] Opgiver at rejse til Nord- og Mellemafrika og gifter sig i stedet

1773 tænkte han stærkt på at foretage en ny rejse til Nord- og Mellemafrika, men da han samtidig giftede sig med Christiane Sophie Blumenberg (født 1742), datter af justitsråd, dr. med. Georg Heinrich Blumenberg, opgav han disse planer.
Hans militære stilling trættede ham, og da han 1778 frygtede for at blive sendt på en opmålingsrejse til Norge, søgte og fik han embedet som landskriver i Sønderditmarsken med titel af justitsråd og henlevede resten af sit liv i Meldorf, optaget hovedsagelig af embedsforretninger, have- og landbrug.

I flere år opgav han al litterær syssel, der havde bragt ham pekuniære tab, og først efter 1784 begyndte han atter at offentliggjøre afhandlinger om orientalske forhold, og den anerkendelse, som hans astronomiske observationer fandt omkring århundredskiftet, oplivede ham kendelig; han blev optaget som medlem af l'Institut de France og trådte i brevveksling med adskillige lærde, ligesom regeringen udnævnte ham til etatsråd (1808), og da han 1810 ganske mistede synet, lod den ham dog forblive i embedet. Han døde 26. april 1815.

Barthold Georg Niebuhr: Carsten Niebuhrs Leben (Kiel 1817).
W. B. Harris: A journey through the Yemen (London 1893).
Peter Lauridsen.

[redigér] Steder navngivet efter Carsten Niebuhr

[redigér] Se også

  • Barthold Georg Niebuhr (1776-1831), Carsten Niebuhrs søn som skrev den nedenfor nævnte bog om sin far. Han virkede som embedsmand, diplomat og historiker i dansk og preussisk tjeneste, og regnes for en af grundlæggerne af den moderne historievidenskab.


[redigér] Litteratur

  • Wandel, C. F. (1929). Carsten Niebuhr's Rejse i Jemen eller Det lykkelige Arabien : 1762-1763. København: Reitzel. 142 sider, 1 falset kort. DK5=48.2163
  • Carsten Niebuhrs rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande, bd. I & II. Udgivet 2003 & 2005. 528 sider / 680 sider. Carsten Niebuhr Biblioteket. - Anmeldelse (pdf-format) og Google-htm
  • Niebuhr, Barthold Georg (1817, 2004). Carsten Niebuhrs liv. På dansk ved Anette Petersen, Christian Benner ... sproglig redaktion. 1. udgave. 2004. 106 sider, illustreret. Forlag: Vandkunsten. DK5=99.4 Niebuhr, Carsten. ISBN 87-91393-38-8
Emne: Niebuhr, Carsten ; opdagelsesrejsende ; biografier ; Den arabiske rejse ; ekspeditioner ; 1760-1769 ; Yemen ; Egypten ; Den Arabiske Halvø
En levnedsskildring af faderen Carsten Niebuhr (1733-1815), der opnåede videnskabelig berømmelse ved sin enestående indsats på den arabiske ekspedition 1761-1767
Originaltitel: Carsten Niebuhrs Leben - Originaludgave: 1817
Allerede i 1816, året efter Carsten Niebuhrs død, skrev Barthold Georg Niebuhr en biografi over sin fars liv. Fortællingens omdrejningspunkt er Den Arabiske Rejse, som prægede Carsten Niebuhr helt til hans død som 82-årig. B.G. Niebuhr nærede stor beundring for sin far, og når han i biografien synes, han må skrive en kritisk bemærkning, falder det ham svært - den lille bog er en stor kærlighedserklæring.
Barthold Georg Niebuhr (1776-1831) virkede som embedsmand, diplomat og historiker i dansk og preussisk tjeneste. Han regnes for en af grundlæggerne af den moderne historievidenskab.
  • Hansen, Thorkild. (1962). Det lykkelige Arabien. En dansk ekspedition 1761-67. Gyldendal, 8°. 376 sider.


  • Carsten Niebuhr Biblioteket, En ny bogserie på initiativ af Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet og C.L. Davids Fond.


[redigér] Eksterne henvisninger

  1. Referat af møde i Teknisk Udvalg, Høje-Taastrup kommune, den 5. april 2005

[Da mange af de omtalte steder og personer endnu ikke har danske opslag, følger her et midlertidigt udvalg, som kan slettes i takt med udvidelsen af den danske afdeling.]

Steder.
Mokka, by i Jemen/Yemen - Elephanta Island og Elephanta Caves, med ruinerne ved Bombay/Mumbai - Shiraz/Shiras i Iran/Persien -
Persepolis med de "pragtfulde ruiner"; stedet der blev rejsens glanspunkt for Niebuhr -

Personer
Johann David Michaelis, orientalist - Tobias Mayer, tysk kartograf hvis månetavler Niebuhr benyttede med held - Nevil Maskelyne, kongelig britisk astronom - Franz Xaver, Baron Von Zach, østrisk astronom og tidsskriftredaktør

Institutioner
Institut de France som Niebuhr blev optaget som medlem af.

Online
Online på engelsk af Carsten Niebuhr: Travels through Arabia and Other Countries in the East. Edinburgh: Printed for R. Morison, 1792. - En forkortet oversættelse ved Robert Heron of Reisebeschreibung nach Arabien und andern umliegenden Ländern (Copenhagen: N. Möller, 1774-78). - (I serie: Dinsmore Documentation presents Western Views of the Muslim World)





Denne artikel stammer hovedsagelig fra Dansk biografisk leksikon 1. udgave (1887 - 1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Our "Network":

Project Gutenberg
https://gutenberg.classicistranieri.com

Encyclopaedia Britannica 1911
https://encyclopaediabritannica.classicistranieri.com

Librivox Audiobooks
https://librivox.classicistranieri.com

Linux Distributions
https://old.classicistranieri.com

Magnatune (MP3 Music)
https://magnatune.classicistranieri.com

Static Wikipedia (June 2008)
https://wikipedia.classicistranieri.com

Static Wikipedia (March 2008)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com/mar2008/

Static Wikipedia (2007)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com

Static Wikipedia (2006)
https://wikipedia2006.classicistranieri.com

Liber Liber
https://liberliber.classicistranieri.com

ZIM Files for Kiwix
https://zim.classicistranieri.com


Other Websites:

Bach - Goldberg Variations
https://www.goldbergvariations.org

Lazarillo de Tormes
https://www.lazarillodetormes.org

Madame Bovary
https://www.madamebovary.org

Il Fu Mattia Pascal
https://www.mattiapascal.it

The Voice in the Desert
https://www.thevoiceinthedesert.org

Confessione d'un amore fascista
https://www.amorefascista.it

Malinverno
https://www.malinverno.org

Debito formativo
https://www.debitoformativo.it

Adina Spire
https://www.adinaspire.com