Hamborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hamborgs rådhus

Den frie hansestad Hamborg (tysk Hamburg, nedertysk Hamborg) er en delstat og den næststørste by i forbundsrepublikken Tyskland.

Byen Hamborg har Europas næststørste havn og 1,7 millioner indbyggere. Hamborg ligger i Nordtyskland ved floden Elben, 110 km sydøst for dens munding i Nordsøen. Den naturlige tidevandshavn strækker sig fra sydbredden af Nordelben overfor bydelene St. Pauli og Altona. Mange broer og to tunneller forbinder bydelene tværs over Elben. I århundreder har flodvandet aflejret sand og dynd. Efterhånden er der blev bygget diger for at forhindre oversvømmelser. Ældre digeanlæg erindrer om en tid, hvor højvandet oversvømmede store områder. Floden Alster er i Hamborgs bymidte inddæmmet og danner en stor indsø, delt i to dele, Binnenalster og Außenalster. Over de mange bifloder og kanaler spænder ca. 2500 broer, flere end i Venedig, Amsterdam og London tilsammen.

[redigér] Historie

Hamborg, 1800. Altona og de øvrige byer mod nord hørte til Holsten og det danske monarki.

Jungfernstieg, 1895.

De første bosættelser fandt sted omkring 4. århundrede f.Kr. Fra det 4. til det 6. århundrede indvandrede Sakserne til området nord for Elben.
810 byggede Karl 1. den Store en kirke for at kristne den nordlige del af sit rige. For at sikre kirken mod angreb fra fjendtlige saksiske og slaviske stammer byggede han borgen Hammaburg, hvor nu Domkirkepladsen ligger.
831 grundlagde Ludwig den Fromme et bispedømme omkring Hammaburg. Kort efter Rigsdelingen i Verdun overfaldt vikingerne og senere slaviske stammer området, og ærkebiskoppen flyttede sit sæde til Bremen.
832 er navnet Hammaburg for første gang dokumenteret.
1189 fik byen sine havnerettigheder og udviklede sig gennem middelalderen til et vigtigt handelscentrum, med bl.a. 600 bryggerier.
1240 anlægges nye forsvarsanlæg, der i 1250 omslutter hele den indre by og i dag stadig præger bybilledet i grundrids, med mure og stednavne som Steintor, Millerntor og Alstertor (Tor: port). I den periode blev der også bygget mange klostre.
1270 trådte lovbogen Ordelbook i kraft.
1284 5. august bliver Hamborg hærget af en ødelæggende brand, som rammer den daværende befolkning på 5000 indbyggere hårdt.
1292 får Hamborgs råd lovgivende magt.
1350 Pesten når Hamborg, med 6000 dødsofre til følge.
1410 Hamborg får sin første forfatning.
1529 Hamborg bliver evangelisk-luthersk. Reformationstiden forløb fredeligt i Hamborg, og byen blomstrede. Mange forfulgte, særlig hollændere, indvandrede.
1619 var Hamborg Tysklands største by.
1813-1814 belejres Hamborg af russiske tropper under Napoleonskrigene.
1815 træder Hamborg ind i det Tyske Forbund.
1864 grænser Hamborg ikke længere op til Danmark, da Preussen og Østrig erobrer Slesvig og Holsten.
1871 bliver Hamborg en del af det Tyske Rige.
1892 hærger en koleraepidemi med 8600 døde. Senatet tøver med at gribe ind, fordi man frygter at handelen vil lide skade. Demokratiske og sundhedsmæssige reformer følger.
1937 udvides Hamborg til at omfatte forstæderne i Nedersaksen og Slevig-Holsten, bl.a. Altona.
1939-1945 under 2. verdenskrig blev mere end 50 procent af byen totalt ødelagt.
1962 rammes Nordtyskland og Hamborg af en stormflod. 315 dør og 60000 må evakueres.

[redigér] Politik

Sammensætningen af byrådet.

I Hamborg har CDU absolut flertal i byens parlament, som officielt hedder Bürgerschaft (borgerskab). Borgerskabet vælger senatet, bystatens regering, som ledes af en førsteborgmester. Efter at have regeret uafbrudt i 44 år men fik SPD i 2001 det dårligste valgresultat siden 2. verdenskrig. Ole von Beust (CDU) har været førsteborgermester siden 2001. De øvrige senatorer (rådmænd eller "ministre") er valgt 17. marts 2004:

Birgit Schnieber-Jastram, CDU, andenborgmester, social- og familiesenator
Dr. Michael Freytag, CDU, senator for byudvikling og miljø
Prof. Dr. Karin von Welck, partiløs, kultursenator
Alexandra Dinges-Dierig, CDU, senator for uddannelse og idræt
Udo Nagel, partiløs, senator for indre anliggender
Dr. Jörg Dräger, partiløs, senator for videnskab og sundhed
Dr. Wolfgang Peiner, CDU, finanssenator
Gunnar Uldall, CDU, senator for erhverv og arbejde
Carsten-Ludwig Lüdemann, CDU, justitssenator (fra marts 2006)

Det har i nogle år været diskuteret at lægge Hamborg sammen med andre nordtyske delstater. Forslagene rækker fra en sammenlægning af Hamborg med Slesvig-Holsten alene til en stor nordtysk delstat, der også omfatter Nedersaksen, Bremen og Mecklenburg-Vorpommern. På grund af de store forskelle i befolkningsstruktur og økonomi er der dog intet konkret kommet ud af debatten.

[redigér] Seværdigheder

St. Pauli, oceandampernes historiske anløbsbro.

Hamburg Dungeon
Kunsthalle
Altona
Reeperbahn
St. Pauli
Det Afghanske Museum. Museet åbnede i 1998 i Speicherstadt.
Miniatur Wunderland. Modeljernbaneudstilling åbnet 2001 i Speicherstadt.

[redigér] Danske repræsentationer

Det officielle Danmark er repræsenteret med et generalkonsulat. Der er ca. 99 diplomatiske repræsentationer i Hamborg. En dansk sømandskirke findes i det "portugisiske kvarter", et del af centrum nær havnen med historiske huse.

[redigér] Administrativ inddeling

Hamborg er inddelt i distrikter (Kreise) med bydelene:

Hamburg-Mitte: Hamburg-Altstadt, Billbrook, Billstedt, Borgfelde, Finkenwerder, Hamm-Nord, Hamm-Mitte, Hamm-Süd, Hammerbrook, Horn, Kleiner Grasbrook, Klostertor, Hamburg-Neustadt, Neuwerk (ø ved Elbens munding omkring Cuxhaven), Rothenburgsort, St. Georg, St. Pauli, Steinwerder, Veddel, Waltershof
Altona: Altona-Altstadt, Altona-Nord, Ottensen, Ahrenfeld, Groß Flottbek, Iserbrook, Lurup, Osdorf, Blankenese, Nienstedten, Othmarschen, Rissen, Sülldorf
Eimsbüttel: Eidelstedt, Eimsbüttel, Harvestehude, Hoheluft-West, Lokstedt, Niendorf, Rotherbaum, Schnelsen, Stellingen
Hamburg-Nord: Alsterdorf, Eppendorf, Groß Borstel, Hoheluft-Ost, Winterhude, Fuhlsbüttel, Langenhorn, Ohlsdorf, Hamburg-Barmbek-Süd, Hamburg-Barmbek-Nord, Dulsberg, Hohenfelde, Uhlenhorst
Wandsbek: Wandsbek og områderne Alstertal, Bramfeld, Rahlstedt, Walddörfer med i alt 18 bydele
Bergedorf: Bergedorf, Lohbrügge, Vierlande, Marschlande
Harburg: Eißendorf, Gut Moor, Harburg, Heimfeld, Langenbek, Marmstorf, Neuland, Rönneburg, Sinstorf, Wilstorf, Wilhelmsburg, Altenwerder, Cranz, Francop, Hausbruch, Moorburg, Neuenfelde og Neugraben-Fischbek