Azteker
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aztekerne er et mesoamerikansk folk fra det centrale Mexico med en rig mytologi og kulturarv.
I nahuatl, aztekernes oprindelige sprog, betyder ordet "azteker" "en der kommer fra Aztlán". Aztekerne refererede også til sig selv som mexicaer, (udtalt [mesjíka]) oprindelsen til navnet "Mexico". Den moderne anvendelse af navnet aztekere som et fælles udtryk dækkende alle folkeslagene, som ved handel, skikke, religion og sprog var forbundet med mexicaerne, blev foreslået af Alexander von Humboldt.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Legender
Aztekernes skabelsesberetning fortæller om fire store aldre, som gik forud for den nuværende verden og som alle endte med katastrofer. Den femte alder overlevede takket være en helt, der ofrede sig og blev til solen.
Ifølge legenden rejste de til Texcoco-søen i det centrale Mexico og blev efter sigende vejledt af deres gud Huitzilopochtli. Da de ankom til en ø i søen, så de en ørn der åd en slange, mens den sad på en nopal-kaktus, dette tog de som et tegn på, at de havde fundet deres nye hjem på dette sted. Aztekerne byggede byen Tenochtitlan på stedet og den er i dag Mexico Citys centrum. Den legendariske ørn er afbildet på det mexicanske flag.
[redigér] Aztekernes storhed
Der var tolv herskere i Tenochtitlan:
- Den legendære grundlægger: Ténoch
- 1375: Acamapichtili
- 1395: Huitzilíhuitl
- 1417: Chimalpopoca
- 1427: Itzcóatl
- 1440: Moctezuma I
- 1469: Axayacatl
- 1481: Tízoc
- 1486: Auítzotl (nogle gange stavet "Ahuitzotl")
- 1502: Moctezuma II (den berømte "Montezuma")
- 1520: Cuitláuac
- 1521: Cuáutemoc
Oprindeligt var mexicaerne lejesoldater i krige mellem toltekererne og med tiden blev de så glorværdige, at de kunne indgå i royale ægteskaber. Mexicaernes herskere Acamapichtili, Huitzilíhuitl og Chimalpopoca var undersåtter af tepanekernes hersker Tezozomoc fra 1372 til 1427.
Da Tezozomoc døde, snigmyrdede hans søn Maxtla Chimalpopoca, hvis onkel Itzcoatl var allieret med den tidligere hersker af Texcoco, Nezhualcouyotl, og de belejrede Maxtlas hovedstad Azcapotzalco. Maxtla overgav sig efter hundrede dage og gik i eksil. Tenochtitlan, Texcoco og Tlapocan dannede en alliance som kom til at dominere Mexico-dalen og sprede sin magt udenfor området. Tenochtitlan blev gradvist den dominerende magt i alliancen.
Itzcoatls nevø Motecuhzoma I arvede tronen i 1449 og udvidede riget. Hans søn Axayacatl (1469) omringede kongedømmet Axayacatl og overtog kontrollen med mixtekerne og zapotekerne. I 1481 herskede hans søn Tizoc i kort tid, før han blev erstattet af sin yngre bror Ahuitzol, som reorganiserede hæren. Riget var på sit højeste under hans ledelse. Hans efterfølger var Motecuhzoma II (bedre kendt som Moctezuma II)
[redigér] Kejserriget
Aztekernes kejserrige er ikke en helt korrekt analogi til rigerne i den europæiske historie, da det var etnisk blandet og den vigtigste embedsmand i Tenochtitlans regering ofte blev kaldt Aztekerns kejser, mens hans titel huey tlatoque kan oversættes til formand. Med Tenochtitlan stigende storhed, fik embedet dog med tiden mere magt og på Auitzotls tid er "kejser" en passende analogi.
Aztekernes militær havde noget der svarede til militærtjeneste med en kerne af professionel krigere. Når en aztekisk kriger havde taget 4-5 fanger, kunne han opnå rangen jaguar-ørne-kriger.
Aztekernes vigtigste fødevarer var majs, bønner og squash. De brugte også i vid grad maguey. Anvendelse af bomuld og smykker var begrænset til eliten. Kakaobønner blev anvendt som penge. Undertvungne byer betalte årlig tribut i form af luksusvarer som fjer og udsmykkede dragter.
Aztekerne lavede kunstige øer eller chinampaer i Tenochtitlan-søen, som de opdyrkede.
[redigér] Ofringer
Aztekerne var berygtede for deres religiøse menneskeofringer, som de udførte i stort tal. Aztekerne førte "blomsterkrige" for at tage mennesker til fange til brug i ofringerne, som de kaldte nextlaualli, "betaling af gæld til guderne" så solen kunne stå op hver morgen. Harvard-professoren David Carrasco har sammenlignet denne praksis med at "få krigen hjem i stuerne" i moderne tv.
Materialist-antropologen Marvin Harris har foreslået at ofrenes kød indgik i aristokratiets kost som en belønning, da aztekernes kost manglede proteiner. Ifølge ham kunne aztekernes økonomi ikke støtte bespisningen af slaverne, så flokkene af fanger var "levende kød". De fleste andre historikere som har specialiseret sig i Mesoamerika, mener at der har været rituel kannibalisme i forbindelse med menneskeofringer, men at menneskekød aldrig har været en vigtig del af aztekernes kost.
[redigér] Tilbagegang
Aztekerne blev erobret af Spanien i 1521 og overgav sig efter et langt slag til Hernan Cortes. Cortes med sine op imod 500 mand kæmpede ikke alene, men med måske 150.000-200.000 allierede fra Tlaxcala og siden fra Texcoco, som havde modsat sig aztekisk styre. Han nedkæmpede Tenochtitlans styrker den 13. august 1521. Koppe- og tyfusepedemier som europæerne havde bragt med sig, dræbte omkring 75 procent af befolkningen. Mexico City blev bygget på ruinerne af Tenochtitlan.
Oplysninger om aztekerne er bevaret i nutidige kilder som Codex Mendoza, opsamlet i 1541.
Nahuatl tales stadig af mexicanske indianere.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- http://www.d.umn.edu/cla/faculty/troufs/anth3618/maaztec.html
- De mesoamerikanske indianerkulturer (Aztekerriget)
| Præcolumbianske kulturer (til 1500 e.Kr.) | |
|---|---|
|
Teotihuacán | Toltekerne | Aztekerne | Tenochtitlán | Mayaerne | Chichén Itzá | Zapoteker | Olmeker |
|
|
Andeskulturerne: |
Inkaerne | Mochica | Machu Picchu | Tiwanaku | Chan Chan |
|
Anasazi | Natchez |
|
| Se også: Andre indgange til historien | |
