Whist
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Whist er et kortspil, som spilles af fire spillere, der er makkere to og to. Whist opstod i England i 1700-tallet som en videreudvikling af ruff and honours, og spillet er via biritch og bridge-whist forløber for bridge.
I Danmark spilles whist i to former. Dansk whist, der spilles uden trumf, og esmakker whist, hvor der meldes et bestemt antal stik.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Engelsk whist
I den oprindelige engelske udgave af whist spiller man i to faste par. Makkerne i de to par placeres overfor hinanden. Formålet med spillet er at tage mindst 7 stik sammen med sin makker.
[redigér] Kortgivningen
Der spilles med 52 kort uden joker, og hver spiller får 13 kort. Kortene gives med uret, startende med spilleren til venstre for kortgiveren (forhånden). Giverens sidste kort lægges på bordet med billedsiden op og angiver trumf.
[redigér] Spillet
Forhånden spiller ud til første stik. De øvrige spillere lægger efter tur hver et kort på bordet, disse fire kort udgør et stik. Der skal bekendes kulør. Hvis man er renonce i en farve, må man kaste af i en anden farve eller trumfe. Stikket vindes af det højeste kort i den udspillede farve, eller den højeste trumf. Efter at de 13 stik er blevet spillet, vinder parret, der har opnået de fleste stik.
[redigér] Regnskabet
Det vindende makkerpar får et point for hvert stik, de har taget udover de første seks stik; kaldet bogen. Der spilles til fem point. Det kan godt tage flere spil at få fem point.
[redigér] Dansk whist
Dansk whist spilles med faste makkerpar. Der spilles uden trumf. Spillet indeholder fire meldinger: Nolo, grand, solo-nolo og grandi. Hvis samtlige spillere passer spilles der en pasnolo.
Nolo: Melderen skal sammen med sin makker tage max. seks stik.
Grand: Melderen skal sammen med sin makker tage min. syv stik
Solo-nolo: Melderen spiller alene og må max. tage 1 stik
Grandi: Melderen får udspil og skal tage de 7 første stik.
Pasnolo: Spillererne spiller hver for sig og skal ungå at tage stik
[redigér] Esmakker whist
Esmakker whist er en udvidelse af den klassiske whist baseret på træk fra skærvindsel. Der spilles ikke med faste makkerpar; spilførerens makker findes i stedet ved, at han/hun vælger en spiller med et es i en anden farve end trumffarven som makker.
[redigér] Kortgivningen
Der spilles med 55 kort, dvs. et spil kort plus tre jokere. Kortene deles ud med 13 til hver. De resterende tre kort udgør en talon, som spilføreren kan købe fra.
[redigér] Meldeforløbet
Forhånden afgiver første melding og kæmper med den næste spiller om, hvem der kan afgive den højeste melding. Vinderen af denne kamp kæmper så med næste spiller og sådan fortsætter melderunden bordet rundt. Meldingerne angiver enten, hvor mange stik spilleren regner med at kunne vinde sammen med en makker, eller at han regner med at kunne undgå stik (nolo). Spilføreren bestemmer trumffarven og udpeger, hvem han vil have til makker ved at nævne et es i én af de øvrige tre farver. Makkeren afsløres først, når makkeresset bliver spillet. Esmakkeren skal spille esset første gang dets farve spilles ud. Spilføreren kan også tage sig selv til makker ved at nævne et es, han selv har på hånden. Man kan også risikere at få makkeresset i katten.
[redigér] Meldingernes rækkefølge
I stikspillene angiver meldingerne, hvor mange stik man skal tage. Meldingerne kan enten være en ren talværdi fra 7-13 eller have et påhæng, der præciserer meldingen. Der er fem forskellige påhæng: Stærke (spar), gode (klør), sans el. trumfløse (uden trumf), halve og vip (tourné). Der er ikke enighed om rækkefølgen af meldingerne blandt esmakker whist-spillere, men gode er altid bedre end stærke. Mange "skoler" anerkender dog ikke meldingen stærke.
Påhæng:
Stærke: Trumfspil i spar
Gode: Trumfspil i klør
Trumfløse el. sans: Uden trumf
Halve: Makker bestemmer trumffarven
Vip: Trumffarven fastsættes ved at vende kortene i talonen et ad gangen, indtil spilføreren accepterer trumffarven el. vender det tredje kort. Hvis en joker vendes, spilles der uden trumf.
Hvis man får meldingen uden påhæng, skal man både bestemme makkeres og trumf. Efter at man har bestemt trumf og makker, får man muligheden for at bytte tre kort med de tre kort i talonen, der i esmakker whist kaldes katten.
Nolo-meldiger:
Der er også tre nolo-meldinger: sol, ren sol og oplægger. Alle nolo-meldinger er solospil (uden makker) og uden trumf.
Sol: Melderen må tage ét stik. Får han flere har han tabt og spillet afbrydes.
Ren sol:Melderen må ikke få stik.
Oplægger: Melderen må ikke få stik og skal efter første udspil lægge sine kort åbent på bordet, så modspillerne kan spille efter dem.
Sol rangerer mellem 9 med og 9 med påhæng. Ren sol rangerer mellem 10 og 10 med påhæng, mens oplægger rangerer mellem 11 og 11 med påhæng. Når der bliver meldt sol, ren sol eller oplægger har spillere, der endnu ikke har meldt pas mulighed for at "gå med". Det vil sige, at de spiller samme type nolo som den første melder.
Meldingerne i rækkefølge fra lavest til højest(+ angiver påhæng):
- 7
- 7+
- 8
- 8+
- 9
- Sol
- 9+
- 10
- Ren sol
- 10+
- 11
- Oplægger
- 11+
- 12
- 12+
- 13
- 13+
[redigér] Spillet
Efter meldingen starter selve spillet. Man kender ikke sin makker i starten af spillet, men det bliver afsløret, så snart makkeresset kommer på bordet. Modspillerne skal nu prøve at vælte meldingen ved at forhindre parret med meldingen i at få det antal stik som meldingen angiver. Melderen og hans makker skal selvfølgelig forsøge at få mindst lige så mange stik, som medlingen lyder på.
[redigér] Regnskabet
Esmakker er et nulsumsspil, dvs. at der tages lige så mange point fra taberen, som der gives til vinderen. Pointene skal altid give 0, hvis de lægges sammen.
