Bridge
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bridge er verdens mest udbredte (avancerede) kortspil. Moderne kontraktbridge blev udviklet i 1920-erne i USA og spilles idag over hele verden.
Kontraktbridge kan spilles som selskabsspil med fire personer eller som konkurrencebridge med duplikerede kort, hvor en række borde efterfølgende sammenligner spilresultaterne.
Konkurrencebridge er organiseret under WBF (World Bridge Foundation)med ca. 3 millioner medlemmer. Der afholdes verdensmesterskaber og olympiske mesterskaber. Bridge var observationssport ved vinterolympiaden i 2002. De dominerende nationer i verden er USA, England, Polen, Frankrig og Italien, men også de nordiske lande har gennem tiderne udmærket sig med topplaceringer. Af nye nationer på vej frem er Kina, Holland, Indien og Indonesien.
I Danmark er bridge organiseret under DBF (Danmarks Bridge Forbund - www.bridge.dk ) med ca. 360 klubber og 27.000 aktive medlemmer. Der afholdes en divisionsturnering samt årlige danmarksmesterskaber og regionale turneringer. Det fleste bridgespil foregår dog i de lokale klubber, typisk med en ugentlig spilleaften.
Bridge spilles med whistkort uden jokere af 4 personer, hvoraf 2 og 2 er makkere, der sidder lige over for hinanden og er faste makkere. Kortgivningen foregår til venstre med ét kort ad gangen, til hver spiller har 13 kort. Esset er altid højest. Der findes ikke meldinger som nolo mv., hvor det gælder om at få så få stik som muligt.
Bridge består af to faser, meldefasen og spillefasen. I meldefasen forsøger de to makkerpar i konkurrence med hinanden at få kontrakten i en egnet trumffarve eller uden trumf. Den højeste melding vinder spillet, og makkerparret skal nu forsøge at vinde det kontraherede antal stik i spillefasen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Meldinger
En melding er et bud i farve eller uden trumf(ut) på et niveau, f.eks 2 spar. Meldingen kontraherer parret til at tage niveauet (her 2+6 stik = 8 stik med spar som trumf). Meldingerne kan højst gå op til 7-niveauet, som er lig med 13 stik. Den laveste melding, man kan afgive, er en niveau 1 melding.
Meldingerne starter med, at giveren kommer med et bud, som kan være pas eller et meldeniveau i farve eller ut. Der meldes med uret. Næste hånd kan herefter melde pas eller komme med et nyt bud, men dette bud skal ligge over det foregående bud. Man kan byde på samme niveau, idet farverne har en indbyrdes rang.
Rangfølgen mellem farverne er i stigende rækkefølge: klør, ruder, hjerter, spar, ut=uden trumf.
Det vil sige at man kan byde over 1 ruder (7 stik) med 1 spar, som igen kan bydes over med 1 ut. Hvis man vil byde over med en lavererangerende farve, må man melde på et højere niveau, f.eks 2 klør.
Man kan alternativt til pas også afgive meldingen "dobler", som betyder, at man ønsker at spille den afgivne melding til doblet takst (bemærk dog, at næsten alle bridgespillere bruger dobler på lavt niveau som en kunstig melding, idet man netop IKKE ønsker at spille i farven). Efter en dobling kan modstanderne redoble, som betyder, at nu spilles kontrakten til 4-dobbelt takst. Doblinger og redoblinger annulleres med et fornyet bud. Meldeforløbet standser efter 3 på hinanden følgende pasmeldinger.
Det vanskelige i kontraktbridge er, at det ikke alene gælder om at få spillet, men også at nå det rigtige niveau, idet der gives bonuspoint for høje kontrakter. Bonussystemet ser således ud
Delkontrakt-bonus 50 point - kontrakter op til gameniveau.
Game el. udgang-bonus 300-500 point 3 ut(9 stik), 4 spar(10 stik), 4 hjerter, 5 ruder(11 stik) 5 klør.
Lilleslem-bonus 800-1250 - niveau 6 (12 stik)
Storeslem-bonus 1300 - 2000 - niveau 7 (13 stik)
Det er derfor vigtigt at komme i den rigtige kontrakt på det rigtige niveau. Et makkerpar kan holde meldingerne i gang ved at blive ved med at melde nye farver, indtil det rette bonusniveau er opnået.
[redigér] Meldesystemer
Hvordan kan man nå en 4 hj kontrakt = game, der giver den eftertragtede bonus? Dette kræver en nærmere aftale om, hvad en melding betyder med hensyn til styrke og fordeling. Hvad lover meldingen 1 hjerter? Hvor mange hjerter har man, og hvor mange esser og konger har man?.
Det er her, bridgesystemerne starter.
Charles Goren (USA) udviklede et pointsystem, hvor esser tælles til 4 point, konger til 3 point, damer til 2 point og knægte til 1 point. Desuden kunne man tælle kortfarver som fordelingspoint, hvis der er trumftilpasning.
En åbningshånd indeholder mindst 12 point. Hvis makker også har omkring 12 point, dvs. at parret tilsammen råder over mindst 24 point, vinder man ofte en bonus=game. Hvis parret råder over 32-33 point, kan man vinde lilleslem = 12 stik. Hvis parret råder over 36-37 point, kan man vinde storeslem = 13 stik. Hvis hænderne er jævne med kort i alle farverne, kan med fordel spille ut. Hvis hænderne derimod har mange kort i en bestemt farve tilsammen, bør denne farve vælges som trumf.
Siden Goren har bridgesystemerne bygget på pointskalaerne, og der er er udviklet hundredvis af bridgesystemer.
De allermest udbredte bridgesystemer er naturlige systemer. Et naturligt system starter med, at man melder sin længste farve. Hvis man har jævn fordeling, melder man ut.
Ud over de naturlige systemer, som spilles af 99 procent af alle par, findes der et antal kunstige systemer, som spilles af de absolutte eksperter. Disse starter ofte meldingerne med kunstige, stærke hænder med spillets laveste melding 1 klør. Den stærke hånd benytter sig derefter af relæer - billigste melding efter makkers melding - til at spørge om makkers fordeling og pointantal. Til slut har spørgehånden opsamlet informationer nok om makkers kort til at melde game, lilleslem og evt. storeslem. Disse systemer må kun bruges i ekspertturneringer.
De mest udbredte bridgesystemer i Danmark er de naturlige systemer "Dansk Bridge Standard", " Centersystemet", "Bridgevejen" samt "Acol". I alle disse systemer viser en farvemelding mindst 4 kort i farven.
[redigér] Spillet
Når meldingen er afgivet, identificeres spilfører som den spiller, der først afgav en melding i den farve, som kontrakten lyder på, og den spiller kaldes nu spilfører og bliver automatisk baghånd. Herefter spiller forhånden ud, hvorefter makkeren til spilføreren, også kaldet "den blinde", lægger sine kort åbenlyst på bordet; den blinde har derefter intet mere med spillet at gøre, idet hans oplagte kort spilles af spilføreren. Denne beder om et kort fra bordet til forhåndens udspillede kort. Derefter lægger tredje hånd kort til og sluttelig spilføreren. Der skal altid bekendes kulør, ellers lægges et kort til af en anden farve; spilles med trumf, stikker et kort i trumffarven et hvilket som helst kort i de andre farver. Den, der tog stikket hjem (lagde højeste kort til eller stak med højeste trumf), spiller derefter ud, og således fortsættes, til alle kortene er opbrugt. Et makkerpars stik samles af den af makkerne, der ikke gør makkerparrets første stik.
Også omkring teknikken i spillet er der skrevet en mængde litteratur med udspilregler, tilspilsregler og avancerede teknikker.
[redigér] Kilder
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |
