Voodoo
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Voodoo (oprindeligt Vodou) er en 6000 år gammel religion. Ordet voodoo er afrikansk og betyder åndelig. Voodoo har ikke en stifter eller en stiftende begivenhed som så mange andre religioner, men har udviklet sig som gennem historien som en blanding af stammereligioner fra Afrika og katolicisme. Voodoo er en såkaldt oral religion, dvs den er blevet overleveret mundtligt fra generation til generation.
Voodoo praktiseres i dag som folkereligion på Haiti i det Caribiske Hav og blev i 1996 anerkendt som religion på lige fod med kristendom og islam.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Ritualer
I voodoo tror man på en overgud: Bon Dieu (Den Store Herre). "Den Store Herre" har hundredvis af ånder til at styre verden for ham, de såkaldte loa. De holder til i naturen, og der er både gode og onde loa. Hvis man bliver besat af en god loa bringer det lykke, mens det omvendt er mindre heldigt at blive besat af en ond loa.
Man tiltrækker loa ved at lave indvielser, som er meget lig de kristne konfirmationsritualer. Indvielsen er det vigtigste ritual i voodoo og bliver holdt langt inde i Haitis urskove. Indvielsesfesten bliver foretaget af en præst. En mandlig præst kaldes en houngan og en kvindelig præst kaldes en mambo. Præsten begynder indvielsen med at bede bønner og tegne magiske tegn på jorden - vévé'er - som skal tilkalde de gode loa. Der bliver ofret høns eller geder og spillet på trommer og danset. Rytmen bliver vildere og vildere, og til sidst kommer de dansende i trance, som betyder, at de mister kontrollen med deres tale og bevægelser. Til sidst falder de udmattede til jorden, og det ses som et tegn på, at de har indgået en pagt med en loa. Pagten varer resten af livet.
[redigér] Magi
I voodootroen eksisterer også magi, både ond magi (sort) og god magi (hvid). De troldmænd, der dyrker sort magi, bliver kaldt bokor. Blandt den sorte magi, de laver, er der dødbringende forbandelser. For eksempel kan troldmanden fremtrylle et billede af det ønskede dødsoffer i en spand vand. Troldmanden fører en dolk gennem vandet, og hvis vandets farve derefter skifter til blodrødt, er det tegn på, at personen er død.
Der findes også kærlighedsmagi i voodoo. I et kærlighedsmagisk ritual tager man et stykke kød og lægger det i sin ene sko. Efter at have gået med det i skoen i tre dage, tilbereder man et måltid ud af det og serverer det for den person, man vil have skal blive forelsket i en. Hvis personen spiser kødet uden at ane mistanke, vil han/hun omgående blive forelsket i kokken.
Ønsker man derimod at ødelægge en persons sjæl, kan man byde personen på middag, hvor der indgår kirkegårdsjord og knogler fra et opgravet lig.
Et af de mest kendte og frygtede elementer i voodoo er imidlertid den påståede evne til at genoplive døde som zombier ved hjælp af sort magi. En zombie er i følge folketroen en uddød, som adlyder sin herre, dvs. den person, der har genopvakt zombien fra de døde, men i virkeligheden har zombien aldrig været rigtigt død - kun skindød. Bokoren giver den kommende zombie en særlig gift, som lammer ham så effektivt, at kun hans hjerte og lunger fungerer. Hans åndedræt bliver så svagt, at det ikke kan registreres medmindre, man har det rette udstyr, og kropstemperaturen falder. Den forgiftedes familie og bekendte tror, at han er død og begraver ham. Et par dage efter kan bokoren grave ham op igen og give ham modgift, så hans krop begynder at virke igen. Imidlertid vil et par dage under jorden i en lille kiste ofte betyde, at der opstår hjerneskader på grund af iltmangel. Det betyder, at personen ikke fungerer særligt godt - han går mærkeligt, kan måske ikke tale og virker i det hele taget, ja, zombieagtig.
Bokoren fremstiller zombiegiften af verdens stærkeste nervegift, som kommer fra kuglefisken. Ofte fylder troldmanden også sammenkoget med gift fra slanger og tudser og tilføjer desuden et ristet og pulveriseret kranium, som skal være fra et friskopgravet barnelig.
Kirkegårde har en særlig status i voodoo. Blandt andet bliver jorden fra kirkegårde brugt til at fremstille forskellige slags gifte.
Et andet frygtet element i voodoo er de såkaldte voodoo-dukker. Hvis man ønsker at skade eller dræbe en person, kan man sy en dukke, som forestiller det ønskede offer. Dukkens tøj skal helst være syet ud af et stykke af ofrets tøj og inde i dukken lægger man hårtotter eller tånegle fra ofret. Man piner herefter ofret ved at stikke nåle i voodoo-dukken på det sted, hvor man ønsker ofret skal have ondt. Stikker man nålen igennem skulderen på dukken, får ofret ondt i skuldren. Stikker man nålen gennem dukkens 'hjerte', dør personen. Der er flere eksempler på, at voodoo-dukker virker på grund af troens suggestive kraft. Ofret er så overbevist om, at voodoo-dukken virker, at vedkommende faktisk ender med at få stærke smerter og måske endda dø. En haitiansk kvinde var så angst for at dø af voodoo, at hun endte med at dø af sult, fordi hun var for bange til at spise. Så voodoo-dukker virker altså - omend på en mindre magisk måde end voodooen selv hævder.
Men det er ikke ondt alt sammen - der findes også hvid magi inden for voodoo. Der er mange ritualer, der skal heale, give held eller bringe kærlighed. For eksempel skal Vévé-tegninger være meget effektfuld. I hvid magi bruger man urtemedicin og trylleurter mod forskellige sygdomme. Man bruger også amuletter og talismaner. Amuletten skal holde det onde væk og kan for eksempel være et stykke papir, en messing- eller en kobberplade med et magisk symbol. Talismaner skal omvendt bringe lykke og/eller held.
[redigér] Hellige objekter i voodoo'en
Voodoo har ligesom mange andre religioner nogle objekter, der bliver regnet for særligt religiøse.
Trommen er det vigtigste objekt i voodoo-ceremonierne. Den bliver bl.a. brugt ved dåb og konfirmation. Ved dåben har trommen en loa, men ellers bliver objekter ikke generelt forbundet med ånder i voodoo. Der findes forskellige hellige trommer i voodoo, men de to vigtigste er rada- og petro-trommerne. Der er tre rada trommer. Den største hedder manman, som betyder mor, den mellemste hedder Ségond, der betyder far, og den mindste hedder Bula, som betyder barn. Man slår på Manman-trommen med en lille træ hammer og på Ségonden med en gaffel, en gren eller lille bue kaldet agida. Man bruger to grene til at slå på Bulaen. Petro-trommerne er der to af. De minder om bongotrommer, og de er mindre end rada trommerne. Den største af petro-trommerne bliver kaldt for gros baka, der betyder stor tromme, og den mindste bliver kaldt ti baka, der betyder lille tromme. Man slår på petro-trommerne med hænderne. Udover trommerne bliver der ofte også brugt andre instrumentet, for eksempel en chacha, som er en slags rangle. Den styrer rytmen. Et andet rangle-lignende instrument er asson'en. Den er næsten lige så vigtig som trommerne og minder meget om marakas. Assonen er symbol på magt og status.
[redigér] Ånder "loa"
[redigér] Legba
Legba er en af de vigtigste loa i haitisk voodoo. Han sørger for at holde styr på den menneskelige verden og den åndelige verden. Legba har nøglen til den åndelige verden. Han er en lille mand, som ryger på en lille pibe med en lille smule tobak, og bærer en lille taske med noget mad.
[redigér] Baron Samedi
Baron Samedi er en slags underverdenens gud, for han hersker over kirkegårdene, hvor han hjælper dem, der lige er døde, med at finde deres plads i livet efter døden. Han går altid med en stav og er klædt i sort kappe, en sort høj hat og solbriller. Baron Samedi er også kendt som Ghede, der er gud for fest, humor og samliv. Som Ghede er han en klovneagtig figur. han følges ofte af sin hustru, madame brigitte og de har en tendens til at dukke op i slutningen af et ritual, hvor de iscenesætter amoralsk gøgl.
[redigér] Exu
Exu har været der næsten siden voodoos begyndelse. Exu ejer alle livets veje, og derfor ofrer man i næsten alle ritualer til ham. Exu svarer til djævelen.
[redigér] Er voodoo overtro?
Ikke alle mener, at voodoo kun er overtro. Filminstruktøren Jørgen Roos var overbevist om, at han i 1964 blev udsat for voodoo:
I 1964 var Jørgen Roos på Cuba for at undervise på filmskolen i Havanna. Roos vidste, at der fandtes voodoo på øen og ville gerne møde en houngan (en mandlig præst). Det var imidlertid ikke så let for ham at finde en houngan. Han spurgte folk i byen, men de rystede bare på hovedet og sagde, de ikke kendte noget til voodoo, som var blevet forbudt på Cuba, da det blev kommunistisk. En dag sad Roos på en restaurant i Havanna sammen med to revolutionære. Han spurgte dem, om de kendte noget til voodoo. Den ene svarede, at der var en pige på filmskolen, Rosita, der måske kunne hjælpe ham. Roos kontaktede Rosita og fik lavet en aftale i stand, så han kunne møde en houngan. Rosita hentede Roos og tog ham med til et tempel. Inde i templet lugtede der meget ubehageligt, og da Roos så hounganen, fik han en ubehagelig følelse af, at ondskaben var til stede. Hounganen havde meget uhyggelige øjne og var meget ubehagelig at være sammen med. Roos talte dog et stykke tid med hounganen og tog bagefter med Rosita tilbage mod Havanna. Men i bilen skete der noget besynderligt. Pludselig fik Roos et voldsomt anfald af hold i nakken, som føltes som krampe. Samtidig kunne han lugte den samme lugt som i templet, og han opdagede, at lugten kom fra ham selv. Efter et par minutter forsvandt krampen og lugten igen, men Roos fik disse anfald flere gange efter både på Cuba og i Danmark. Heldigvis forsvandt det dog helt efter et par måneder. Roos var overbevist om, at hounganen havde lavet en eller anden forbandelse over ham, men han vidste ikke hvorfor.
[redigér] Voodoo i dag
I dag bliver voodoo betragtet som en religion, og der foregår ikke helt de samme ting som tidligere. Men voodoo holder stadig fast i troen på zombier og sort magi.
I dag er voodooen også blevet til en turistattraktion, på Haiti er der for eksempel voodoo-shows i de fleste templer.
Voodoo har gennem tiden spredt sig til mange lande, blandt andet til Brasilien og det sydlige USA. Voodooens 'hovedstad' er Port-au-Prince på Haiti (ca. 1.699.000 indbyggere).
60 millioner mennesker rundt omkring i verden tror på voodoo. Tallet er stigende.
