TSE
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
TSE står for Transmissible Spongiforme Encephalopatier (overførbare svampeagtige hjernesygdomme). TSE-relaterede sygdomme har været kendt siden 1700-tallet hvor den gik under navnet scrapie og var begrænset til får. Selve sygdommen minder ikke meget om de billeder man normalt har af infektioner mv., idet infektøren ingen nukleinsyre indeholder. Dette betyder kort sagt, at smitteobjektet ikke kan karakteriseres som værende levende (som fx bakterier og fx. svampe) eller bare i nærheden deraf (som fx virus). TSE-agenset består af såkaldte prioner, som er en særlig slags stabile proteiner. Når disse kommer ind i organismen vil man umiddelbart kunne observere at de forekommer i en stadig stigende mængde omkring rygraden. Udtrykket spongiform encephalopati henviser til hjernens udseende hos det smittede individ. Ved obduktion konstateres det, at en smittet hjerne er svampeagtig og fyldt med huller.
Et af problemerne med TSE-sygdommene er nemlig at prionerne ikke umiddelbart kan spores ved vævs-analyse inden sygdommen aktiveres. Da der ikke er tale om fremmedlegemer i egentlig forstand danner kroppen ingen antistoffer, hvorfor normale serum-analyser er ubrugelige. Derfor kan man ikke kontrolanalysere tilsyneladende raske kvægbestande for at komme smitteudbrud i forkøbet. Når først nedbrydningen af hjernevævet er startet, kan ”hullerne” i vævet opdages ved hjælp CT- og MR-scanning mens den stærk nedsatte elektriske aktivitet i hjernen kan måles ved EEG-scanning. Disse metoder er dog ikke helt sikre, hvorfor den eneste 100% pålidelige måde at teste et individ for TSE-agens, er at foretage postmortel hjerneautopsi.
Den hyppigste årsag til udvikling af TSE-agens er spontane mutationer i den enkeltes genome. Denne proces tegner sig for 85% af de "naturlige" tilfælde af forskellige TSE-varianter hos både dyr og mennesker. Undersøgelser har vist at smitten tillige i nogen grad kan overføres vertikalt, altså fra mor til barn, hvilket ofte er set med især BSE. Blandt hjorte kan TSE (dvs. chronic wasting disease – CWD) tilsyneladende overføres i både spyt og blod[1]
