Tinnitus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tinnitus er betegnelsen for al opfattelse af lydfænomener, som ikke kan tillægges nogen ydre støjkilde. Dette fænomen opfattes oftest som susen, ringen, hylen, eller summen for øret og kan tillige variere i lydstyrke.

[redigér] Årsager

Tidligere var det en udbredt opfattelse at tinnitus blot skyldtes beskadigelse af det indre øres sanseceller, men nyere forskning har påvist at der derudover er en lang række mulige årsager til at erhverve sig denne dysfunktion.

Årsagerne inkluderer:

• Anæmi (underskud af hæmoglobin og/eller røde blodlegemer)
• Beskadigelse af kranium
• Borreliose (Lymes sygdom, kan overføres til mennesker via skovflåter)
• Høreskade, henholdsvis støjbetinget og aldersbetinget
• Ménières sygdom
• Tilstoppelse af øregangen (ørevoksprop eller fremmedlegeme)
• Nyrefejl
• Otitis media (mellemørebetændelse)
• Otosklerose (unormal knoglevækst ved indgangen til det indre øre)
• Palatal myoclonus (palatal tremor)
• Stress eller depression
• Piskesmæld

[redigér] Behandling

Nogle former for tinnitus kan behandles, mens andre former er kroniske og uhelbredelige. Der er ingen specifik kur mod tinnitus, men hvis patientens tilstand skyldes en bestemt fysisk kondition som kan kureres, kan man derved også kurere tilfældet af tinnitus. Hvor helbredelse ikke er mulig, er behandling mere af pædagogisk art. Man kan sige at det drejer sig om at mestre sin tinnitus - leve med den og lære at overhøre den. Spørg ikke jævnligt tinnitusramte om, hvordan de har det med den. Hvis de kan overhøre den, bringes den igen i fokus.