Svensk-norske union (1814-1905)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den svensk-norske union (officielt Sverige og Norge) var en statsretslig forening mellem kongerigerne Sverige og Norge i perioden 1814 til 1905. Unionen opstod af Freden i Kiel d. 14. januar 1814 og den efterfølgende konvention i Moss. Unionen blev stadfæstet gennem en revision af den norske grundlov den 4. november 1814 og gennem rigsakten 1815. Unionen var et kompromis mellem på den ene side de norske selvstændighedstilhængere, udtrykt gennem Eidsvollsgrundlaget, og på den anden side et løfte til Sverige om Norge som en erstatning for Finland, der var tabt til Rusland i 1809.
Sverige og Norge havde tidligere ved to anledninger været forenet, fra 1319 til 1343, og kort fra 1449 til 1450 i opposition til Christian I, der var valgt af danskene til ny konge af Kalmarunionen.
 |
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
