Sur nedbør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Syreregn er den syreholdige nedbør (pH < 4,5), som dannes, når forskellige forureninger og naturligt forekommende stoffer bliver opløst i skyernes vanddråber. Syren kan dannes, når de følgende stoffer findes i atmosfæren:

Svovlilte (SO₂) fx opstået ved vulkanudbrud eller dannet ved brug af svovlholdige brændstoffer. Danner svovlsyrling (H₂SO₃) og svovlsyre (H₂SO₄).
Kvælstofilte (NO_x) fx opstået ved lynnedslag eller ved brug af kvælstofholdige brændstoffer. Danner salpetersyre (HNO₃).
Klor (Cl) fx opstået ved afbrænding af klorholdigt affald. Danner saltsyre (HCl).
Kuldioxid (CO₂) fx opstået ved naturlige åndingsprocesser, ved iltning af metan eller ved afbrænding af kulbrinter. Danner kulsyre (H₂CO₃).

Indholdsfortegnelse

1 Uddybning af kilderne
2 Syreregnens konsekvenser
- 2.1 Istiden redder Danmark
3 Se også

[redigér] Uddybning af kilderne

Luftforurening fra kraftværkerne, trafikken, affaldsforbrænding og landbruget er hovedkilderne til sur regn. Men selv om udviklingen er gået den rigtige vej siden 1980'erne, er luftforureningen stadig skyld i skader på skove, søer, heder og moser. I Europa er hvert fjerde træ i skovene svækket.

[redigér] Syreregnens konsekvenser

Når syren trænger ned i jordbunden, udvasker syren over nogle år kalk og basiske næringsstoffer, som bl.a. er nødvendige for træers vækst. For syreforholdene i jorden, som der dyrkes på, har en stor indflydelse på, hvad der kan vokse i den. Samtidig frigiver jorden aluminiumforbindelser, som er giftige for træers og nogle planters rødder. Kvælstofforbindelser er i dag den vigtigste årsag til skader på naturen som følge af luftforurening.

Den sure nedbør virker opløsende og eroderende på bjergarterne, men også på bygninger og maskiner, og både dyr og planter kan lide skade. Ofte er det dog nogle afledede virkninger, som skader planterne, mere end den sure nedbør i sig selv:

Den sure nedbør gør de mineralske næringsstoffer letopløselige, sådan at de bliver udvasket af jorden. Derved kommer planterne til at mangle afgørende mineraler.
Der opstår frie Al⁺⁺⁺-ioner (aluminiumioner), når jordvæsken bliver sur, og de er giftige for planterne.
Jordstrukturen ændres, når brintionerne opløser (dispergerer) jordens krummestruktur (kolloider). Det betyder dårligere luftskifte og forringede vilkår for planternes rodnet.

[redigér] Istiden redder Danmark

I Danmark er vi ikke så hårdt ramt af sur nedbør, som man er i Norge og Sverige. Det skyldes, at isen under istiden høvlede en masse kalk af havbunden i Skagerrak, Kattegat og Østersøen og blandede det op med jorden i Danmark. Derfor har jorden i Danmark en større buffereffekt, end den har i de andre nordiske lande, hvor isen kom fra.