Kulbrinte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

I kemien er en kulbrinte et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint. Det er fælles for disse stoffer, at de er bygget over et skelet af kulstof, hvortil brintatomerne er bundet (se alifatiske stoffer).

F.eks. er metan (naturgas) en kulbrinte med et kulstofatom og fire brintatomer: CH₄, mens ætan er en kulbrinte (eller mere præcist: en alkan) med to kulstofatomer, der er bundet til hinanden, og som hver har tre brintatomer bundet til sig (C₂H₆), og propan har tre C-atomer (C₃H₈) osv.

Grundlæggende er der tre typer af kulbrinter:

• aromatiske kulbrinter, der har mindst én aromatisk ring ud over, hvad de ellers har af bindinger
• mættede kulbrinter (også kendt som alkaner), der hverken har dobbelte, tredobbelte eller aromatiske bindinger
• umættede kulbrinter, der har én eller flere dobbelte- eller tredobbelte bindinger mellem kulstofatomerne. De umættede kulbrinter deles i:
  • alkener
  • alkyner
  • diener

Flydende kulbrinter, der hentes op af undergrunden, kaldes olie (tidligere "stenolie"), mens de tilsvarende gasser kaldes naturgas. Begge typer er vigtige som brændstof og som råstof i fremstilling af organiske forbindelser, så som plasticstoffer, vokser, and olieprodukter. Stofferne bidrager i form af forbrændingsprodukter - og sammen med kvælstofilter - til skabelsen af de særlige problemer i bymiljøet forurening, og til nedbrydning af ozonlaget.

[redigér] Se også

• organisk kemi
• økologi