Stumfilm
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stumfilm er film uden lydspor. At forevise film uden tale og lyd var normalen i filmens barndom. Det betød ikke, at forevisningen nødvendigvis var stille; ofte blev filmen akkompagneret af orgel- eller klaverspil, de større biografer brugte symfoniorkester. For at kompensere for den manglende dialog var det normalt, at forklarende skilte eller skilte med replikker var en integreret del af filmen.
I løbet af 1920'erne og 1930'erne blev talefilmen gradvis mere almindelig, den første talefilm var The Jazz Singer fra 1927, i Danmark var det Skal vi vædde en million? i 1931, og siden er der kun lavet få stumfilm, så som Jacques Tatis Les Vacances de Monsieur Hulot (1953) og Mel Brooks' Silent Movie (1976).
[redigér] Se også