Filmhistorie
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Filmens overordnede historie
Louis Le Prince, der arbejdede i New York, er måske den første, som opfandt filmprocessen. Han patenterede sin proces til "løbende produktion... af objekter i bevægelse... ved hjælp af en projektor" i 1888. Men da han i 1890 rejste til Paris for at demonstrere processen, forsvandt han.
Den første kommercielt udviklede proces blev foretaget af Thomas Alva Edisons medarbejder William Kennedy Laurie Dickson, der i marts 1891 for første gang præsenterede sit Kinetoscope. Den første offentlige fremvisning af denne proces fandt sted den 20. maj 1891 for medlemmerne af National Federation of Women's Clubs (Den nationale Sammenslutning af Kvindeklubber). Dickinson forlod Edison Co. i 1895 og Edison tog selv hele æren for processen. I april 1894 betalte folk for at se Kinetoscope-film. Kinetoscopet var en imponerede oplevelse, men det var en privat oplevelse beregnet til en person eller en familie.
USA var det første sted hvor folk kunne se film mod betaling, det var i maj 1895 i en forretning på Broadway, New York. I Europa blev en offentlig "film" for første gang fremvist i Berlin i november 1895.
Filmkvaliteten i New York og Berlin var meget ringe og de anvendte processer havde ingen blivende virkning på filmteknologien. Den "rigtige" films debut anses derfor normalt for at være den 28. december 1895 i Paris, hvor Lumiere-brødrene i Grand Cafe på Boulevard des Capucines havde deres første betalende publikum; Lumiere-brødrenes La Sortie des ouvriers de l'usine Lumière, havde dog været fremvist allerede 22. marts ved et privat arrangement.
Den kommercielt succesrige farveproces stammer fra 1906 hvor George Albert Smith fremstillede et tofarvesystem ved hjælp af pankromatisk film i Brighton for Charles Urban Trading Co., systemet var kendt som Kinemacolor. Den første offentlige præsentation fandt ikke sted før februar 1909 i London, hvor tyve kortfilm lavet af Natural Colour Kinematograph Company blev vist i Palace Theatre på Shaftesbury Avenue. Der var dog flere problemer med Kinemacolor og farvefilm kan ikke betragtes som en kommerciel realitet før 1932 med den trefarvede Technicolor-proces.
Synkroniseret lyd blev første gang demonstreret i 1900 på Paris Exposition med et separat lyd på disk-system. Lyd på film blev patenteret første gang i 1906 af Eugene Lauste i London, selvom systemet ikke blev en succes før 1910 med ordene "J'entends très bien maintenant" (Jeg hører meget godt nu). Et projekt med det mål at fremstille en komplet projektor blev forsinket af krigsudbruddet og processen kunne først præsenteres i september 1922 for et inviteret publikum i Berlin. Igen var det i New York, i april 1923, at folk første gang betalte for oplevelsen.
Den første (nogenlunde) permanente biograf var Vitascope Hall i New Orleans. Den åbnede i juni 1896. Biletterne kostede 10 cent. Den første vigtige biograf der var bygget til formålet, var Gaumont Film Companys Gaumont-Palace i Paris, der åbnede i 1910 og havde plads til over 5.000 gæster.
Den franske idé med biografteatre blev snart den dominerende model og iværksættere fik travlt med at bygge imponerende biografbygninger over hele Europa og Nordamerika.
Det skred som fandt sted i 1980'erne, fra at se film i biografen til at se dem på videomaskiner, er tæt på Thomas Edisons oprindelige idé. I begyndelsen af dette årti forsøgte filmselskaberne at få forbudt privatejede videomaskiner, da de mente det var et brud på ophavsretten, men det mislykkedes. Det viste sig at være meget heldigt, da salg og udlejning af film til private blev en vigtig indtægtskilde for filmselskaberne.
Nu (2001) er der ved at ske en ny ændring i filmprocessen, fra fysiske film til digital teknologi, takket være tilgængeligheden af billige lagermedier og digitale skærme med høj opløsning.
[redigér] Se også
| Kulturhistorie |
|---|
|
Censurens historie | Filmhistorie | Fjernsynets historie | Fotografiets historie | Kulturantropologiens historie | Kunsthistorie | Litteraturhistorie | Musikhistorie | Sproghistorie | Teaterhistorie |
| Se også: Andre indgange til historien |
