Solhverv
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Solhverv kommer fra oldnordisk hverfa og betyder vende.
De to tidspunkter på året, hvor solen har størst deklination er nordlig den 21. juni eller 22. juni og sydlig den 21. december eller 22. december.
På den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.
Sommersolhverv er det tidspunkt på året, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes, at solen står lodret over den nordlige vendekreds ("Krebsens Vendekreds") ved middagstid netop den dag.
[redigér] Se også
- antarktis, arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, nordpolen, polarkreds, Skt. Hans, sydpolen, vendekreds, Ækvator
 |
Denne artikel om astronomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
