Skudsekund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Liste over hidtidige
samt eventuelle
planlagte skudsekunder

1. juli 1972
1. januar 1973
1. januar 1974
1. januar 1975
1. januar 1976
1. januar 1977
1. januar 1978
1. januar 1979
1. januar 1980
1. juli 1981
1. juli 1982
1. juli 1983
1. juli 1985
1. januar 1988
1. januar 1990
1. januar 1991
1. juli 1992
1. juli 1993
1. juli 1994
1. januar 1996
1. juli 1997
1. januar 1999
1. januar 2006

Et skudsekund er et ekstra sekund, der af og til indsættes i den borgerlige tidsregning UTC for at sikre, at det almindelige klokkeslæt bliver ved med at passe til Jordens rotation.

[redigér] Hvorfor skudsekunder?

Den traditionelle definition af sekundet var fastlagt sådan, at der var præcis 24·60·60 sekunder på et middelsoldøgn. Med denne definition var der ikke brug for skudsekunder.

Imidlertid er en sådan definition af sekundet alt for upræcis, idet døgnets længde dels varierer tilfældigt fra dag til dag, dels forøges i løbet af århundrederne (på grund af opbremsning af jordens rotation ved friktion i forbindelse med tidevand). Definitionen af sekundet har derfor været ændret flere gange siden begyndelsen af 1800-tallet. I dag er sekundet defineret ud fra cæsiumbaserede atomure.

Hver gang en ny definition af sekundet er indført, har man tilstræbt at ændre varigheden af sekundet mindst muligt, ikke mindst fordi en mængde andre måleenheder afhænger af sekundet (som f.eks joule og volt). Som en konsekvens heraf har sekundet stadig i dag en længde, der svarer til middelsoldøgnet omkring år 1820.

Her små 200 år senere er Jordens rotation en anelse langsommere, end den var i 1820. Tiden registreres på atomure, se atomtid. Når Jordens rotation er ved at være cirka 0,5 sekunder bagud i forhold til atomtiden, besluttes det internationalt at indsætte et skudsekund.

Hvis eksempelvis middelsoldøgnet konstant var på 86400,002 sekunder i stedet for de "ideelle" 86400, så ville der være brug for gennemsnitlig ét skudsekund for hver 500 dage (1,4 år).

Det skal bemærkes at skudsekunder ikke kan forudsiges ud fra en simpel regel. Eksempelvis gav jordskælvet i det Indiske Ocean den 26. december 2004 Jorden en smule mere fart på. Hvorvidt et skudsekund skal indsættes eller ej, kan kun afgøres ved astronomiske observationer. Et skudsekund varsles dog 5–6 måneder i forvejen (baseret på prognoser for Jordens rotation).

[redigér] Hvordan indsættes skudsekundet?

Graf der viser differensen mellem UT1 ("soltid", afhængig af Jordens rotation) og UTC. De lodrette linjestykker svarer til skudsekunder. Klik for større udgave.

Det tilstræbes at indsætte det ekstra sekund ved udgangen af et halvår, UTC-tid. Efter klokken 23:59:59 UTC (den 30. juni eller 31. december) indsættes et ekstra sekund kaldet 23:59:60 UTC, før man går videre til klokken 00:00:00 UTC.

I Danmark svarer det til klokken 02:00 den 1. juli (dansk sommertid) eller til klokken 01:00 den 1. januar (dansk normaltid). Her skal uret altså sættes ét sekund tilbage, hvis det er besluttet at indsætte skudsekund.

Skudsekunderne ses i tabellen til højre. Den lange periode uden skudsekunder omkring årtusindskiftet tyder på, at Jordens rotation (på grund af tilfældige variationer) i en periode skete med samme hastighed som omkring 1820.

[redigér] Kritik af skudsekund-systemet

Nogle er af den opfattelse at skudsekunder er besværlige og burde afskaffes. De mener at den forskel (på måske få minutter efter 100 år) der opstår mellem tidsregningen og soltiden, er så lille at den ikke er besværet med skudsekunder værd.

Andre mener at der burde være en endnu finere tilpasning til Jordens rotation end i dag. De argumenterer for at skudsekunder burde kunne indsættes efter en vilkårlig kalendermåned. På den måde ville »fejlen« (forskellen mellem UTC og middelsoltiden (teknisk set mellem UTC og UT1)) langt sjældnere overstige 0,5 s. I dag tolereres en fejl på op til 0,9 s til begge sider.

[redigér] Datalogi

Sådan skulle dit digitalur helst vise under skudsekundet. (Dog 00:59:60 hvis du anvender dansk normaltid, og 01:59:60 i tilfælde af dansk sommertid.)

Skudsekunder fører normalt ikke til de store problemer med software eller styresystemer. Nogle systemer fører ikke tiden eksakt og er formentlig ligeglade med skudsekundet; det kan evt. være nødvendigt manuelt at sætte tiden 1 s tilbage.

Øvrige systemer bør være forberedt på at håndtere skudsekundet, typisk ved brug af NTP-protokollen. Problemer kunne tænkes at opstå hvis eksempelvis én fil ser ud til at være yngre end en anden men faktisk er ældre, fordi de to filer er oprettet henholdsvis lige før og lige i begyndelsen af skudsekundet. Problemerne kan sammenlignes med dem der kan opstå ved sommertid (selvom nogle it-systemer ikke opererer med sommertid). Efter en forholdsvis lang periode uden skudsekunder 1999–2005 var der lidt ekstra ængstelse for 1. januar 2006, men også dette skudsekund forløb uden nævneværdige computerproblemer.