Pomorhandel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pomorhandel (af russisk: поморье, pomorje; po «ved» og more «hav»; «området ved havet», samme ord som ligger til grund for Pommern) eller russehandel er benævnelsen på en handelsforbindelse mellem pomorerne i Nordvestrusland og folket langs kysten af Nordnorge, så langt sydpå som til Bodø. Denne handel foregik fra 1740 og frem til den russiske revolution i 1917.
Pomorhandelen var i udgangspunktet en byttehandel mellem folk i nordområderne, med kornprodukter fra Rusland mod fisk fra Nordnorge som hovedhandelsvare. Efterhånden udviklede dette sig til at blive en pengehandel, og faktisk blev rubelen brugt som valuta flere steder i Nordnorge. Pomorhandelen var af stor betydning både for nordmænd og russere. Handelen foregik ved at russiske pomorer fra Hvidehavsegnene og Kolahalvøen kom sejlende til fjordbygder og handelspladser langs kysten af Nordnorge. Pomorerne var dygtige handelsmænd og søfarere, og de udforskede også områderne omkring Hvidehavet. I tillæg til at de sejlede vestover med handelsvarer, etablerede de også en handelsrute østover forbi Uralbjergene til Nordsibirien.
[redigér] Handel mellem landene siden vikingetiden
Handel mellem russere og nordlændinger har en lang historie, den er kendt helt fra vikingetiden. Via fyrstedømmet i Novgorod drev russerne handel med søsamerne i Nordnorge fra middelalderen og frem til begyndelsen af 1600-tallet. Jektefarten (en jekt er en stor, bred sejlskude uden fast dæk) fra Nordnorge til Bergen og Trondheim foregik i forsommeren, hvor produkterne fra vinter- og vårfiskeriet (hovedsagelig tørfisk af torsk) blev opkøbt og sendt sydover. De seks uger fra 10. juli til 20. august blev kaldt «makketid», fordi fisken i denne periode ikke var så holdbar, og i sommermånederne havde fiskerne ikke afsætning på fisken sydover. Dette var noget russerne fandt ud af at benytte sig af. De kom vestover i makketiden og købte fisk; enten færdigtilvirket tørfisk eller saltfisk, eller også nedsaltede de fisken selv i lasterummet på deres lodjer (russiske jekter). I Rusland var der stor efterspørgsel efter fisk på grund af den russiske kirkes hyppige fastedage, hvor det kun var tilladt at spise fisk og vegetarmad. Fisken blev fragtet til Arkhangelsk, som også var udskibningshavn for kornproduktene som blev fraktet til Nordnorge. I tillæg til skuderne fra Arkhangelsk, blev der også drevet pomorhandel med skuder fra andre hvidehavshavne som Kem og Onega, og også fra mindre steder som Suma, Kolisma, Solotiza, Mudjunga, Saroka og Sjuja.
Fra 1740 bredte pomorhandelen sig i Nord-Norge og fra ca 1770 kom pomorerne årligt til landsdelen med billigt rugmel («russemel») og hvedemel. Kornet blev dyrket i området ved Volga og fragtet til købmændene ved det Hvide Hav. For folk i Nordnorge var pomorhandelen i perioder afgørende for overlevelse. I 1700-tallet var der mange uår og dårlige tider for befolkningen i Norge, og rugprisen i Bergen femdobledes i løbet af 30 år. Pomorhandelen var en vigtig faktor for madtilførsel på denne tid; fiskerne fik købt billigt korn og mel, og de fik solgt fisken fra sommerfiskeriet til en god pris. Det var mulig at prutte med pomorene, handelen havde ingen fordyrende mellemled, og der blev heller ikke betalt skat eller told til Norge for varerne. I tillæg til rug- og hvedemel, havde pomorene også anden mad med, som havregryn, salt, ærter, kød og mejeriprodukter. De førte også andre nyttige varer, som jern, tømmer, tjære, talglys, gryder, hampefibre, tovværk og lærred. I lodjerne fandtes også luksusvarer som sukkertøj, sæbe, porcelæn og træskærearbejde. På tilbagevejen fyldte pomorerne lastrummene med fisk af forskjellig slags, hovedsagelig sej.
[redigér] Eksterne links
- Pomormuseet i Vardø
- Ivan Kristoffersen: «Historien om Norge i nord», 2003. Odin.no
- «Nordlysveien: Pomorhandelen», Universitetsbiblioteket i Tromsø, 2001
- Håvard Dahl Bratrein: «Karlsøy og Helgøy bygdebok», 1989
[redigér] Litteratur
- Per Botolf Maurseth Historiske handelsstrømmer mellom Norge og Russland : betydningen av pomorhandelen fram mot første verdenskrig. I: Historisk tidsskrift 1997
- Einar Niemi. Pomor, Norge og Russland i nord. I: P2-akademiet. E (NRK, 1996)
- Einar Niemi (red.) Pomor : Nord-Norge og Nord-Russland gjennom tusen år (Gyldendal, 1992)
- Ottar, nr 4, 1992 (temanummer)
- Anastasia Gorter-Grønvik. Ter-Kysten. I: Nordnorsk magasin, nr 3/4 (1998)
- Anastasia Gorter-Grønvik. Til de gamle pomorbyene i 1990-åra. Artikkelserie i Nordnorsk magasin, nr 1 (1994) - nr 8 (1993) - nr 6/7 (1993) og nr 5 (1993)
