Patronym

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Patronym, (egentlig patronymikon). Af græsk pater (fader) og -onyma (navn). Efternavn, der dannes af en slægtnings fornavn med en tilføjelse, der viser slægtskabet (-søn/-datter).

En typisk, traditionel, dansk navngivning efter denne model kunne se således ud:

• Far: Jens Hansen
• Mor: Maren Petersdatter
• Søn: Hans Jensen
• Datter: Lene Jensdatter
• Sønnesøn: Jens Hansen

Efternavnet skifter altså i hver generation efter faderens fornavn.

Oprindeligt brugtes endelserne -søn og -datter eller i nogle tilfælde -dotter. Ofte ses navne med endelsen -datter skrevet i to ord, f.eks. Maren Hans Datter. Mellem 1750 og 1800 afløses -søn efterhånden af -sen. Omkring 1800 begynder man i byerne også, at bruge endelsen -sen til piger, og denne skik breder sig efterhånden.

Med navneloven af 1828 indføres faste slægtsnavne i kongeriget. Dermed ophører brugen af patronymer efterhånden. Det tog dog sin tid. De sidste eksempler på patronymisk navngivning i Danmark kan findes i Nordvestjylland omkring 1882.

Loven af 1828 bestemte også, at det på den tid anvendte patronym kunne anvendes som fremtidigt slægtsnavn. I så fald var det dog en krav, at endelsen skulle være -sen. Det er oprindelsen til de mange danske sen-navne som Jensen og Hansen.

Patronymnavne anvendes stadig i bl.a. den færøske og islandske navnetradition.

Den nye danske navnelov, der træder i kraft den 1. april 2006, åbner igen mulighed for at bruge patronymer som efternavne. Ifølge denne lov kan et patronym dannes af enten faderens eller moderens fornavn efterfulgt af endelsen -sen eller -datter.

[redigér] Se også

• Personnavn for generelle oplysninger om navne
• Metronym