Operation Barbarossa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kvalitetssikring
En bruger mener, at et eller flere aspekter af denne artikel ikke er i henhold til Wikipedias kvalitetskrav.
Dette skal dog begrundes og derfor skal denne skabelon erstattes af en mere specifik kritikskabelon

Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl eller uklare formuleringer. Artiklen bør revideres eller rettes kraftigt op.

Del af Den 2. Verdenskrig

Den originale tyske slagplan fra september 1940

Dato	22. juni 1941– december 1941
Sted	Hviderusland, Ukraine, Litauen, Letland, Estland, den europæiske del af Rusland.
Resultat	Strategisk sovejetisk sejr

Parter

Nazityskland

Romanien

Finland

Italien

Ungarn

Førere

Styrke

3,2 millioner

2,6 millioner

Tab

830.903 (174,000 døde, 36,000 formodet døde, 604,000 sårede)

Uvist

Operation Barbarossa er betegnelsen på den militære operation, der udgjorde Tysklands angreb på Sovjetunionen, der indledtes den 22. juni 1941. Operation Barbarossa anses normalt for afsluttet med den tyske offensivs standsning foran Moskva i december 1941.

Barbarossa skulle have været et hurtigt felttog mod øst for at sikre Tysklands sejr ved for det første at nedkæmpe den sovjetiske trusel og for det andet at sikre det tyske Lebensraum mod øst. Storbritannien havde efter Frankrigs nederlag i sommeren 1940 stået alene i en hård kamp for at afværge en tysk invasion.

Operation Barbarossa var i virkeligheden planlagt til at skulle sættes i værk en måned før, dvs. i maj 1941, men dette blev udskudt af Hitler på grund af magtskiftet i Jugoslavien. Den nye regering i Jugoslavien var kommet til magten ved et kup, og den udviste så stor tyskfjendlighed, at Hitler blev rasende. Han beordrede straks sine generaler til at udarbejde et angreb på Jugoslavien, og på den måde blev Hitler delvis selv skyld i den fiasko, Barbarossa skulle vise sig at blive. Ved at udsætte angrebet i en måned fik tropperne den tid mindre til at nå Moskva. En forsinkelse, der skulle vise sig skæbnesvanger.

Hitler mente, at den russiske kolos ville "falde sammen som et råddent hus, hvis dør bliver sparket ind". Offensiven blev fra begyndelsen indledt med tre hovedstyrker: Armegruppe Nord, Armegruppe Midt og Armegruppe Syd. De havde hver deres hovedmål. Armegruppe Nord skulle omringe Leningrad og senere erobre den. Armegruppe Midt skulle indtage Moskva, og Syd skulle erobre Ukraines kornkammer og de store industrifelter omkring Dnjepr.

Operation Barbarossa var i begyndelsen en stor succes. De tyske styrker med pansertropper i spidsen stormede uovervindeligt frem, og russerne overgav sig i hundredetusindvis. Det russiske luftvåben blev nærmest udslettet. Efter få ugers forløb var Leningrad omringet, men det lykkedes aldrig tyskerne at indtage byen. Også på den centrale og sydlige front gik det stærkt, og i løbet af sommeren beordrede Hitler hovedvægten lagt på den sydlige front, hvorimod hans generaler ønskede at offensiven skulle rette sig mod Moskva. Der blev vundet store tyske sejre sydpå i nogle gigantiske omringningsslag.

Hitler ændrede opfattelse og gav ordre til generalangreb på Moskva, men for sent. For da tropperne sidst i november og begyndelsen af december nåede Moskvas yderste forstæder, var en ualmindelig streng russisk vinter sat ind, og voldsomme russiske modangreb med friske tropper tvang tyskerne til standsning. De tyske generaler ønskede en tilbagetrækning, men Hitler insisterede på, at fronten skulle holdes, og det lykkedes i store træk.

Den tyske hær havde stadig store sejre til gode, men ryet for uovervindelighed var sat over styr.