Nytårsdag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nytårsdag den 1. januar starter med et gigantisk brag i Danmark. Her er tradition for at skyde fyrværkeri af, når rådhusklokkerne har slået det 12. slag. Der skåles først i champagne, gerne med en lille godbid, f.eks. kransekage til, folk ønsker hinanden godt nytår og nogle følger traditionen med at "hoppe" ind i det nye år, dette kunststykke foregår helst fra en stol.

Derefter nynnes med på "Der er et yndigt land", som sendes live med sangkor i fjernsynet efter transmissionen af Københavns rådhusklokkerne fra Rådhuspladsen i København. Næste sang "Vær velkommen" har de færreste dog tid til at nynne med på, der er de fleste raketter allerede gået i luften, og man skal ud og se ståhejet. De senere år er stort og flot og ikke mindst dyrt fyrværkeri blevet mere og mere populært. Det store brag varer længere og længere, efterhånden næsten op til en time, før børnenes sidste heksehyl overtager scenen igen og jævnligt lader sig høre resten af natten og ofte også i løbet af den næste uges tid.

Resten af natten festes igennem med masser af musik, snak, natmad og våde varer. De sidste natteravne finder først sengen langt ud på morgenen.

Nytårsdag er for de fleste danskere en hviledag. Mange har fri og restituerer ovenpå nytåret, hvor de fleste kommer temmelig sent i seng og ofte også har en lille fjer på og tømmermænd i hobetal. Efterhånden er det blevet lidt af en tradition at tv sender en eller flere udsendelser, der ikke kræver de store anstrengelser at følge med i - f.eks. fejende flot operette fra Wien og skihop fra Garmisch-Partenkirchen. Ellers går dagen med forfriskende gåture i naturen, oprydning efter de banditter der har lavet nytårsløjer i løbet af natten og fjernelse af de store mængder af raketter, der får det meste af Danmark til at ligne en slagmark dagen derpå.

Statsministeren holder traditionen tro sin nytårstale samme aften direkte fra Marienborg.

[redigér] Se også

• Nytår