Nyliberalisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Når man taler om nyliberalisme er der to store teoretikere, der er vigtige: Robert Nozick og Friedrich von Hayek. De har hver deres synspunkter. Nozick ser udvikling, dynamik og velstand som vigtigst, mens Hayek ser et retfærdigt samfund som vigtigst.

[redigér] Robert Nozick

Robert Nozick, 1938–2002

Nozicks nyliberalisme har inspireret politikere verden over, men det er svært at finde politikere, der følger Nozicks ideer 100 %. Nozick mener, at friheden er vigtigere end lighed, da det enkelte individ ses som drivkraften i samfundet.

Minimalstaten

Nozick siger, at den eneste retfærdige stat er minimalstaten, velfærdsstaten er uretfærdig. Denne minimalstats eneste funktion er at være en natvægterstat, der beskytter den private ejendomsret og den personlige frihed gennem et retssystem, en politistyrke og et militær. Omfordeling og progressiv skat er helt udelukket. Anders Fogh Rasmussens kendte bog ”Fra socialstat til minimalstat”, tager et tydeligt udgangspunkt i Nozicks tanker om bl.a. minimalstaten.

Retten til at gå i hundene

Staten bør eksempelvis ikke påbyde bilisterne at bruge sikkerhedssele – dét er bilistens eget ansvar. Det eneste krav er, at individets handlinger ikke må gå ud over andre. Det sammen gælder tvangsindlæggelse af narkomaner og alkoholikere. De har ret til at bestemme over deres eget liv, dette indebærer en ”ret” til at gå i hundene.

Menneskerettigheder og statens lovgivning

Nozicks ideal siger, at alle mennesker skal behandles som lige og frie individer, derfor må man anerkende en række grundlæggende ”naturrettigheder”: Frihed og ”retten til sig selv” idet man ejer sin krop, sit liv, sin arbejdskraft osv.(tesen om selvejerskab). Individet har altså med andre ord ret til den værdi, han producerer på (arbejds)markedet.
Men der er en forskel på disse rettigheder og de rettigheder man får igennem statens lovgivning. Eksempler på disse: retten til uddannelse, retten til sundhed og retten til økonomisk lighed. Ifølge Nozick bryder en stat ikke menneskerettighederne ved ikke at sikre lighed, uddannelse osv. Men en stat bryder menneskerettighederne, hvis den forhindrer retten til frihed.

Skat = tyveri

Staten har på ingen måde ret til ved skat at fjerne individets frihed til at bruge sine hårdt tjente penge. Derfor ses skat som tyveri. De eneste pligter individet har overfor andre, er den negative frihed. Dvs. at man ikke må krænke andres ret til at have frihed. Man har som individ intet ansvar overfor andres ”politiske rettigheder” så som uddannelse osv.

Ulighed?

Hvis Nozicks ideer blev gennemført, ville det for de fleste betyde ulighed, men Nozick vil ikke acceptere ulighed, hvis det resulterer i elendighed og kriminalitet. Men det har Nozick et svar på: Der er intet, der forhindrer de rige i frivilligt at give penge til de fattige igennem private hjælpeorganisationer osv. Det vil automatisk ske, hvis man opnår den perfekte retfærdighed i samfundet. Så vil der være plads barmhjertighed, mennesket har nemlig en dybtliggende trang til at hjælpe, der hvor der virkelig er brug for det.

Opsummering Hvis nogle er rigere end andre er det pga. større arbejdsindsats. Samfundet har som udgangspunkt ingen midler og ingen ressourcer; disse tilhører udelukkende det enkelte individ og dets skaberkraft. Retfærdighed, "frihed frem for lighed" og fri ejendomsret.

Kritikpunkter

[redigér] Friedrich von Hayek

Friedrich von Hayek, 1899–1992

Hayeks erklærede mål var at forklare, at den frie markedsøkonomi er årsag til den stigende velstand i Vesten. Det fundamentale i Hayeks teori var, at man umuligt kan skabe en positiv udvikling ved en stor offentlig sektor.

Sociale ydelser

De velfærdydelser vi kender i dag kan kun retfærdiggøres, hvis alle individer i samfundet er enige om dem og kan se en egoistisk pointe i ordningen. Et eksempel kunne være biblioteker. Det ville være retfærdigt at have dem, hvis alle enkeltindivider ville have dem, og dermed var villige til at betale en form for skat.
Et andet eksempel kan være, når politikere fra Venstre har været fremme med ideer om, at man burde udvide de ældre og handicappedes valgfrihed ved at give dem en borgerkonto. Prioriteringen af hjemmehjælp, rengøring, opsparing ville dermed være op til det enkelte individ.

Kritik af kollektivismen og fællesskaber

Ensartethed og lighed eksisterer ikke imellem mennesker, da vi som udgangspunkt er egoister. For at skabe og opretholde et fællesskab er det ofte nødvendigt med en ”dem og os” følelse, hvor man finder en fjende. Derfor kommer det nemt til at handle om nationalisme, racehad og klassefølelse, der bare giver polarisering af samfundet. Hvis man derimod indretter samfundet, således at alle individer har frihed, vil man leve harmonisk og uden nævneværdige konflikter (jf. Nozicks holdninger til ulighed).

Markedsøkonomi

Den frie markedsøkonomi har vist sig overlegen. Den fri konkurrence er blind, da ingen på forhånd kan sige hvem, der bliver ramt af lykke og ulykke. Selv om det ikke er sandsynligt, at en person der begynder som fattig bliver ligeså rig som en person, der har arvet en formue, er muligheden dog til stede!
En trussel mod markedsøkonomien er monopoldannelse; derfor skal det forhindres igennem lovgivning. Hayek mener, at der skal udarbejdes rammer, hvorunder den fri konkurrence kan eksistere. Men det er ikke utænkeligt, at staten kan fremstille enkelte produkter. Men begrebet social retfærdighed afvises, den eneste retfærdighed er markedsøkonomien. Social retfærdighed vil medføre en fjernelse af individets incitament og motivation til at gøre en ekstra indsats.

Den spontane orden

Fri markedsøkonomi og fri konkurrence vil give grundlaget for det optimale samfund. Sammen med den enkeltes frihed, opstår der i samfundet ”spontan orden”.

Lighed og økonomi

Lighed for loven er den eneste lighed der kan forenes med friheden. Dvs. at alle skal være lige for loven, men ikke økonomisk. Hayek går i mod den keynesianske makroøkonomi, da den ekspansive del giver inflation. Dette er et klart monetaristisk standpunkt.

Opsummering

Det individuelle frie menneske, spontan orden, fri markedsøkonomi og minimalstat.

Kritikpunkter