Nürnbergprocessen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nürnbergprocessen er flere på hinanden følgende retssager, som blev ført af De Allierede mod tyske krigsforbrydere umiddelbart efter 2. verdenskrig i den tyske by Nürnberg fra 1945 til 1949 i den daværende amerikanske sektor. De anklagede inkluderede 24 topnazister samt andre nazister, der havde haft magt i eksempelvis udryddelseslejrene.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Følgende processer fandt sted
- Militærdomstol med en repræsentant fra hver af de fire stormagter mod 24 topnazister (20. november 1945 - 1. oktober 1946).
- Engelsk militærdomstol mod nazistiske ledere fra militæret.
- Amerikansk militærdomstol mod nazistiske ledere fra retsvæsenet, industrien og militæret.
[redigér] Domstolens placering
Sovjetunionen ønskede domstolen placeret i Berlin, men Nürnberg blev valgt med følgende argumentation:
- Byen lå i den amerikanske sektor. Tyskland var opdelt i fire sektorer.
- Byens domhus havde rigeligt med plads og var næsten uden skader (én af de få bygninger i byen, som var ubeskadiget efter intensive allierede bombardementer af Tyskland under 2. verdenskrig). Et stort fængsel var også en del af komplekset.
- Byen havde været centrum for mange af nazisternes store møder og havde i denne sammenhæng stor symbolsk værdi i forbindelse med Det Tredje Riges storhedstid.
[redigér] Tiltalepunkter
- Forbrydelser mod freden.
Eksempel: at starte eller føre krig, eller anden form for aggression der ikke stemmer overens med internationale aftaler.
- Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden.
Eksempel: at forberede eller planlægge krig, eller en anden form for aggression der er i strid med internationale aftaler.
- Krigsforbrydelser.
Eksempel: overtrædelse af krigsloven, dårlig behandling af civilbefolkningen, plyndringer og ødelæggelser, hvad enten det er til lands, til vands eller i luften.
- Forbrydelser mod menneskeheden.
Eksempel: massedrab, slaveri, deportaioner til kz-og udryddelseslejre. Det at komme af med politiske modstandere, forskellige trosretninger eller racer ved hjælp af udryddelseslejre (med gasinstillation). At udsætte civilbefolkningen for fare.
Ledere, organisationer eller medhjælpere som deltog i planer eller konspirationer i henhold til de ovennævnte blev anset for kollektivt ansvarlige.
første række, venstre mod højre, Hermann Göring, Rudolf Hess, Joachim von Ribbentrop, Wilhelm Keitel
anden række, venstre mod højre Karl Dönitz, Erich Raeder, Baldur von Schirach, Fritz Sauckel
[redigér] Sagerne mod topnazisterne
| Navn | Position | Dom |
|---|---|---|
| Martin Bormann | Rigsminister. Hitlers privatsekretær fra 1941-1945. | Dødsdom in absentia. |
| Karl Dönitz | Storamiral og chef for den tyske flåde fra 1943-1945. Hitlers efterfølger. | 10 års fængsel. |
| Hans Frank | Generalguvernør i Polen | Dødsdom, eksekveret. |
| Wilhelm Frick | Rigsindenrigsminister. Rigsprotektor i Böhmen-Mähren fra 1943-1945. | Dødsdom, eksekveret. |
| Hans Fritzsche | Afdelingschef i Goebbels' propagandaministerium og radiospeaker. | Frikendt. |
| Walter Funk | Rigsbankchef fra 1939-1945. | Fængsel på livstid. |
| Hermann Göring | Rigsmarskal og øverstkommanderende for Luftwaffe. | Dødsdom, begik selvmord aftenen før dødsdommen skulle eksekveres. |
| Rudolf Hess | Hitlers stedfortræder til 1941. Interneret i England i 1941. | Fængsel på livstid. |
| Alfred Jodl | Generalstabschef og chef for OKW’s operative afdeling. | Dødsdom, eksekveret. |
| Ernst Kaltenbrunner | Chef för RSHA og højest rangerende overlevende fra SS. | Dødsdom, eksekveret. |
| Wilhelm Keitel | Generalfeltmarskal og chef for OKW. | Dødsdom, eksekveret. |
| Gustav Krupp von Bohlen und Halbach | Industrimagnat og koncernchef for Kruppverken. | Tiltale frafaldet af helbredmæssige årsager. |
| Robert Ley | Arbejdsleder og chef for Deutsche Arbeitsfront | Begik selvmord 25. oktober 1945. |
| Konstantin von Neurath | Diplomat, udenrigsminister fra 1932-1938 og rigsprotektor i Böhmen-Mähren fra 1939-1943. | 15 års fængsel. |
| Franz von Papen | Diplomat og ambassadør i Tyrkiet. | Frikendt. |
| Erich Raeder | Storadmiral og chef for den tyske flåde fra 1935-1943. | Fængsel på livstid. |
| Joachim von Ribbentrop | Udenrigsminister fra 1938-1945. | Dødsdom, eksekveret. |
| Alfred Rosenberg | NSDAP’s chefideolog og rigsminister for de okkuperede områder i øst. | Dødsdom, eksekveret. |
| Fritz Sauckel | Arbejdsleder. Generalbefuldmægtigede for mobilisering af arbejdskraft i 1942. | Dødsdom, eksekveret. |
| Hjalmar Schacht | Rigsbankchef fra 1933-1939, økonomiminister fra 1934-1937. | Frikendt |
| Baldur von Schirach | Rigsungdomsleder og chef for Hitlerjugend fra 1933-1940. | 20 års fængsel |
| Arthur Seyss-Inquart | Rigskommisær i Nederlandene fra 1940-1945. | Dødsdom, eksekveret. |
| Albert Speer | Rustningsminister, Hitlers privatarkitekt, og chef for Organisation Todt | 20 års fængsel |
| Julius Streicher | Gauleiter i Franken, og chefredaktør for Der Stürmer. | Dødsdom, eksekveret. |
[redigér] Retssagens afslutning og henrettelser
Domstolen afgav sine domme d. 1. oktober 1945 efter lang votering. Diskussionen drejede sig specielt om, hvorvidt Hess, Funk og Speer skulle dømmes til døden eller modtage fængselstraffe til afsoning i Spandau-fængslet i Berlin.
De russiske dommere var stemt for dødsdom, men fik ikke medhold fra resten af dommerpanelet.
Den franske dommer ønskede halshugning af Keitel og Jodl, men fik ikke medhold.
Dødsdommene blev eksekveret natten til d. 16. oktober 1945 og skulle foregå ved hængning. Göring havde begået selvmord nogle timer, før henrettelsen skulle finde sted, hvorfor Ribbentrop blev den første, som besteg skafottet, hvorefter fulgte Keitel, Kaltenbrunner, Rosenberg, Frank, Frick, Streicher, Sauckel, Jodl og Seyss-Inquart.
Henrettelserne påbegyndtes kl. 01.11 og blev afsluttet kl. 02.27. De 10 henrettede formodes ført til Dachau og kremeret. Asken blev spredt i floden Isar, som er en biflod til Donau.
