Menneskerettighederne
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Menneskerettighederne er en række rettigheder, der er fastsat i FN's menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Disse rettigheder er umistelige og tilkommer ethvert menneske, i princippet fra naturens side (se naturret). Menneskerettighederne blev første gang formuleret under Den Franske Revolution som Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, og lignende rettigheder kan findes i den amerikanske uafhængighedserklæring.
Den 10. december 1948 vedtog FN's generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Det skete under indtryk af de mange overgreb mod civilbefolkningerne, som var begået under den 2. verdenskrig. Der var 48 lande, som stemte for vedtagelsen. 8 lande afholdt sig fra at stemme, men ingen lande stemte imod.
De 30 artikler i Verdenserklæringen omfatter menneskers borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen er på den ene side det menneskerettighedsdokument, der er mest kendt, og som har den største udbredelse. På den anden side er erklæringen ikke juridisk bindende for staterne, men den er dog gennem årene blevet brugt som en moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udvikling af menneskerettighederne både i FN og i regionale organisationer som f.eks. Europarådet.
Der er således to vigtige aspekter ved de moderne menneskerettigheder:
- De faktiske rettigheder.
- Den ide at der findes naturlige umistelige rettigheder: at alle mennesker har krav på respekt og værdighed.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- Verdenserklæringen om Menneskerettighederne på dansk
- National Human Rights Institutions Forum - Officiel Portal for the globale NHRI network
- Youth for Human Rights International
