Folkeret
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Folkeretten er det retsområde, der har at gøre med de regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem stater, mellem en stat og en person i et andet land, samt internationale organisationer. Mere konkret omhandler folkeretten staternes natur og struktur, deres handlinger, internationale organisationers retsstilling og til dels individer og virksomheder.
Ifølge præsidenten for Den Internationale Domstol, Rosalyn Higgins, er folkeretten et normativt system, skabt på grundlag af en række fælles værdier, der gælder alle mennesker, hvad enten de er rige eller fattige, sorte eller hvide, uafhængigt af religion og nationale tilhørsforhold.
Retsområdet er udviklet på baggrund af sædvane, traktarer og andre juridiske instrumenter, udviklet eller indgået mellem verdens stater. Danskeren Ludvig Holberg skrev gennem hele livet på en introduktion til folkeretten. Den udkom i flere oplag og fandt afsætning hos juridisk interesserede, der ikke var kyndige i latin. Holberg var stærkt inspireret af folkeretslige teoretikere som Hugo Grotius og Samuel Pufendorf.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Formålet med folkeretten
Centralt for folkeretten er spørgsmålet om en stats rettigheder og pligter. Dette gøres ved at behandle spørgsmål så som anskaffelse af territorium, staternes immunitet og staternes retligt ansvar. Ligeledes behandler man i folkeretten spørgsmålet om, hvorledes en stat skal behandle en anden stats borgere (for eksempel om Tyrkiet kan retsforfølge en Franskmand), staternes beskyttelsespligt overfor fremmede borgere, statens rettigheder til at behandle sine borgere som den ønsker, flygtninges rettigheder, internationale forbrydelser, problemer vedrørende nationalitet og grundlæggende rettigheder generelt. Hertil kommer også en række opgaver, som man mener at staterne har en vis forpligtelse til at udføre, så som opretholdelse af international fred, våbenkontrol, bilæggelse af stridigheder og brugen af militær magt i internationale forhold.
Særligt når det kommer til krigsretten, har folkeretten vist, at den har en evne til, om ikke at stoppe konflikten, så i hvert fald fastsætte nogle grundlæggende spilleregler for, hvorledes krigen skal udkæmpes, fanger behandles m.v.
Igennem folkeretten tager man også stilling til hvilke regler der skal glæde i internationalt farvand og i det ydre rum, samt visse regler for international kommunikation samt verdenshandel.
[redigér] Gyldighed og brud
[redigér] Horisontal contra vertikal
I en stat som Danmark siger man, at at retten er vertikal. Den går med andre ord fra lovgiver og ned til befolkningen således, at staterne har mulighed for at fastsætte regler for, hvad dens borgere må og ikke må. Folkeretten er derimod horisontal, for eftersom alle stater er lige og suveræne, kan den ene stat - eller organisation af stater - ikke bestemme over en anden stat, med mindre den anden stat frivilligt har afgivet noget af sin suverænitet. Det horisontale princip genfindes blandt andet i grundlovens §§ 19 og 20.
Eftersom al international gøren og laden er horisontal, er folkeretten afhængig af staternes frivillige deltagelse på baggrund af staternes egen interesse, hvorfor folkeretten altid vil være domineret af politiske faktorer.
[redigér] Folkeretsbrud
Sker der retsbrud i folkeretten, taler man om et folkeretsbrud. Finder et sådan et sted, findes der intet internationalt juridisk system, der skal bruges for at få konflikten bilagt. Alligevel har verdenssamfundet i 1900-tallet oprettet en række quasi-juridiske tribunaler og internationale domstole, hvis formål det har været enten at bilægge en konkret strid eller have en mere generel funktion. Som al anden folkeret, er disse organers kompetence i høj grad præget af politiske faktorer. Grundlæggelsen af De Forenede Nationer (FN) har således givet Verden en mulighed for, at håndhæve folkeretten overfor de af foreningens medlemmer, der forbryder sig imod FNs vedtægt.
[redigér] Hvornår er en stat en stat?
Igennem folkeretten prøver man at fastsat en række kriterier, der dels kan anskueliggøre hvornår et samfund kan karakteriseres som en stat og dermed nyde en stats rettigheder i henhold til netop folkeretten, samt til dels hvilke rettigheder der her er tale om. Argumentationen bliver imidlertid ofte cirkulær, da kriterierne for at være en stat (grundlæggende kontrol med og jurisdiktion over ens eget territorium) netop også er de rettigheder en stat har. Det er i den forbindelse mest nærliggende blot at antage, at stater er - og ikke diskutere deres opdrag.
Montevideo Konventionen om Staters Rettigheder og Pligter, der blev underskrevet i Montevideo, Uruguay i 1933, har været med til at fastsætte kriterierne for, hvornår en stat er en stat. Kriterierne, der bedst kan betegnes som et kompromis, er en grundlæggende sammenskrivning af den almindelige opfattelse på området, om end især det sidste kriterium rummer elementer af cirkularitet. Ifølge konventionen skal følgende fem kriterier være opfyldt, før en stat er en stat:
- Den skal have en permanent befolkning
- Den skal have et fast defineret territorium
- Den skal have en regering
- Den skal kunne indgå relationer med andre stater
Af særlig betydning ved konventionen er dens art. 3 der siger: »Den politiske eksistens af en stat er uafhængig af anerkendelse fra andre stater''«, hvilket betyder, at en stat ikke behøver at nyde godkendelse fra andre stater for at kunne blive en stat.
Konventionen er indgået imellem de amerikanske stater og er derfor ikke som sådan bindende for resten af Verden. Ikke desto mindre udgør den en ikke ubetydelig retskilde.
[redigér] Humanitær folkeret
Udenrigsministeriet beskriver humanitær folkeret således:
Den humanitære folkeret bygger på erkendelsen af, at det internationale samfund har en forpligtelse til i videst muligt omfang at søge at begrænse de skadelige effekter af væbnede konflikter og beskytte krigens ofre. Med henblik på at skabe overblik over reglerne på området og tilvejebringe et vigtigt arbejdsredskab for praktikere og studerende af den internationale humanitære folkeret i Danmark udgiver Regeringens Røde Kors-udvalg en opdateret tekstsamling vedrørende humanitær folkeret. I forhold til den tidligere udgave fra 1985 er der tilføjet en række væsentlige nye konventioner vedtaget af det internationale samfund og tiltrådt af Danmark, herunder statutten for den Internationale Straffedomstol i Haag og Kulturbeskyttelseskonventionen af 1954. Regeringens Røde Kors Udvalg er sammensat af repræsentanter fra Udenrigsministeriet (formand), Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Generalauditøren, Beredskabsstyrelsen, Sundheds- og Indenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og Dansk Røde Kors.
