Labret
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Labret eller læbepiercing er, at man i huller i læberne har fastgjort en eller anden genstand (latin: labrum = læber).
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historisk brug
I både Afrika og Sydamerika har det i mange traditionelle stammesamfund været almindeligt at begge køn var labretteret i underlæben. I Sydamerika har det også været almindeligt med små huller i mundvigene. Men kun kvinder fra Afrika har være labretteret i overlæben.
I mange afrikanske stammesamfund blev kun kvinderne piercet, og en lille stift eller hos nogen få stammer en plade eller skive blev indsat. Læben var så vredet rundt langs kanten af skiven, for at gøre den smukke røde inderside synlig. Der fandtes både stammer, hvor kvinderne gik med skive i overlæben (Mobali), samfund hvor man piercerede underlæben og en stamme Sara hvor kvinderne havde et "næb" af to skiver (se det nederste billede). I ungdommen strittede næbet ligefrem, men presset, og små slag fra skiverne, fik tænderne til at bøje ind i munden, så bæreren mistede evnen til at bide med dem. På et tidspunkt tabtes fortænderne i undermunden, så næbet gabte, og senere tabtes også fortænderne i overmunden, så skiverne hang lige ned. Den største skive man kender til (sat i underlæben) var ca. 15 cm. bred og 50 cm. i omkreds; største skive i overlæbe var omkring 5cm bred. Det var næsten helt frivilligt om man ville blive piercet. Men ens mulligheder for at bliv gift inden for stammen afhang om at ens læber var større end de andre ugifte kvinder. Hvis manden havde flere koner, så ville den ældste jo gerne have de største læber, for at kunne vise sin status overfor fremmede.
Hos de gamle aztekere og mayaer var læbepiercinger, til forskel fra den overvejende afrikanske tradition, reserveret for mandlige medlemmer af de højeste kaster.
[redigér] Moderne brug
Idag – dvs. i 1990'erne og senere – er (små) læbepiercinger blevet et ganske normalt fænomen i den vestlige verden, især blandt unge mennesker.
