Kirkebog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kirkebøger har til formål at registrere de kirkelige handlinger i kirkesognet. Der indskrives fødsler, barnedåb, konfirmation, vielse (og trolovelse), dødsfald og begravelse. I visse udgaver også tilgang og afgang fra sognet.

Kirkebøgerne blev ført i to eksemplarer: Ministerialbog og Kontraministerialbog. Det ene eksemplar af sognepræsten og det andet af læreren eller kordegnen.

[redigér] Historie

Indholdet har varieret en del igennem tiderne. De allerførste kirkebøger blev startet i 1500-tallet. I 1645 blev førelsen af kirkebøger påbudt ved lov. Loven fastsatte dog ingen detaljerede regler om, hvordan kirkebøgerne skulle føres. Derfor er der stor variation i indholdet af de tidlige kirkebøger. I de fleste tilfælde blev kirkebøgerne kun ført i et eksemplar. Derfor er de i mange tilfælde gået tabt p.g.a. dårlige opbevaringsforhold, præstegårdsbrande m.v.

I 1813 blev det bestemt, at kirkebøgerne i fremtiden skulle føres i to eksemplarer, hovedministerialbogen og kontraministerialbogen. Samtidig blev det bestemt, at de skulle føres i fortrykte protokoller. Fra denne tid er kirkebøgerne derfor bevaret i alle sogne.

Kirkebøgerne er stadig en af Folkekirkens vigtigste administrative opgaver. Dog føres kirkebøgerne ikke længere med pen og blæk. Kirkebogen er nu blevet digital under projektet Den Ny Kirkebog.

[redigér] Anvendelse

Kirkebøger er en af de vigtigste kilder til slægtsforskning.

Kirkebøgerne skal efter endt brug i sognet afleveres til landsarkivet. Alle hovedministerialbøger før 1891 er afleveret. Hovedministerialbøger for tiden efter 1891 skal afleveres til landsarkivet senest 100 år efter, at bogen er udskrevet. Med indførelsen af den nye kirkebog i 2003 bortfaldt føringen af kontraministerialbøgerne. Derfor er alle kontraministerialbøger nu afleveret.

Ifølge arkivloven er kirkebøger, som er afleveret til landsarkiverne frit tilgængelige efter 50 år. Begravelsesregistrene er dog tilgængelige allerede efter 10 år.

Alle kirkebøger før 1891 er affotograferet og findes på microfiche. Disse microfiche findes på alle Statens Arkivers læsesale og i større eller mindre omfang på mange lokalarkiver. Derudover er det muligt, at købe dem hos Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg. Nyere kirkebøger skal ses i original på det landsarkiv, hvor de hører til.

I 2002 begyndte Statens Arkiver på grundlag af en særbevilling, at digitalisere de ældre kirkebøger. I forbindelse med dette projekt indscannes alle kirkebøger fra før 1891. Indscanningen sker fra microfiche i sort/hvid, og de indscannede billeder gøres tilgængelige på Arkivalier Online. Indscanning og tilgængeliggørelse er afsluttet i september 2006.