Kilroy was here

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kilroy Was Here er også titlen på et rockopera/konceptalbum af Styx.

Typisk KILROY WAS HERE graffiti

Kilroy was here er et amerikansk udtryk i popkulturen og ses ofte i graffiti. Hvor det stammer fra er uklart, men genkendelsesfaktoren for krusedullen af "Kilroy" der kigger over en mur er allestedsnærværende i USA.

Den samme krussedulle ses også i andre kulturer, men fyren der kigger over muren kaldes ikke Kilroy men Foo. Australske børn skriver "Foo was here" under tegningen. En tradition, der måske stammer fra Storbritanien, hvor krussedullen er kendt som Chads. I Chile er tegningen kendt som en "sapo" frø. Dette refererer formentlig til tegningens stirren, der kan associeres med

frøer på grund af deres fremstående øjne.

[redigér] Oprindelse

Frasen opstod hos tjenestegørende i USA's hær under 2. verdenskrig, som tegnede krussedullen og teksten "Kilroy was here" på vægge andre steder, hvor de var stationeret. Brewer's Dictionary of Phrase and Fable anfører, at den især blev forbundet med Luftfragtkommandoen i hvert fald i Storbritanien.

Medens sloganets oprindelse er uvis, er tegningens oprindelse bedre kendt. Det er næsten sikkert, at den opstod som Chad i Storbritanien før 2. verdenskrig. Det var en af tegneseriemageren George Edward Chatterton's kreationer. Formentlig smeltede de sammen i 1940'erne under den store tilstrømning af amerikanere til Storbritanien. Chad tegneserien var meget populær og kunne findes overalt i Storbritanien med sloganet "Hvadbehager, ingen ....?" eller "Hva, ingen....?" underneden, som en kommentar til en mangelsituation eller rationering. (Den blev blandt andet set på siden af et svævefly tilhørende den britiske 1. luftbårne division med den beklagende tekst: "Hva, ingen motor?"

En teori identificerer James J. Kilroy, en amerikansk skibsværftsinspektør, som manden bag signaturen. Under 2. verdenskrig arbejde han hos Bethlehem Steel skibsvæftet i Quincy, Massachusetts, hvor han hævdede at have bruge sætningen til at markere de nitter, han havde kontrolleret. De skibsbyggere, hvis nitning han havde kontrolleret, fik betaling efter, hvor mange nitninger de havde foretaget. De opdagede, at de kunne fjerne hans kridtmærker og fik så dobbelt betaling. James J. Kilroy gik derefter over til at bruge en gul farvekridt, som var sværere at fjerne og fik på den mådet stoppet snyderiet. På den tid blev skibene taget i brug uden at de var blevet malet overalt. Så når aflukkede steder blev åbnet for vedligeholdelse fandt sømænd og soldater det mærkelige navn skrevet. Tusinder af tjenestegørende har haft mulighed for at se hans slogan og Kilroys allestedsnærværelse og uigennemskuelighed kan have startet legenden. Derefter kan de tjenstegørende have begyndt, selv at skrive sloganet forskellige steder og især på nyerobrede steder. På et senere tidspunkt er grafittien (Chad) og sloganet (Kilroy Was here) så blevet forbundet(Michael Quinion. 3 April 1999.[1])

Forfatteren Charles Panati siger: "Det skeptiske ansigt og frasen blev en national spøg". Han fortsatte: "Det frække ved grafittien var ikke så meget, hvad den sagde, som hvor den viste sig".

Kilroy blev den mest populære af sin type såvel under 2. verdenskrig som idag. Clem (i Canada), Overby (Los Angeles i sen'60erne), Chad og Mr. Foo(begge Storbritanien under 2. verdenskrig) nåede aldrig samme popularitet som Kilroy. Den store Kilroygrafittidille ophørte i 1950'erne, men selv idag skriver folk over hele verden "Kilroy was here" på skoler, tog og lignende offentlige steder.

New York Times raporterede dette som oprindelsen i 1946 med den tilføjelse, at Kilroy havde mærket selve skibene, medens de blev bygget, så på et senere tidspunkt ville frasen blive fundet, skrevet på steder, som ingen grafittikunstner ville være i stand til at nå (indeni hulrum i skroget for eksempel). Dette nærede den mystiske betydning af frasen, for når Kilroy kunne efterlade sit mærke der, hvad ville han så ikke være stand til at gøre?

The Peoples's Almanac ved David Wallechinsky og Irwing Wallace (1975) foreslår en alternativ forklaring:

En freudiansk kilroyteori kunne være at Kilroy er en moderne version af den gamle Oedipus legende. I henhold til denne teori betyder Kilroy faktisk "kill roi"(dræb kongen, idet roi er det franske ord for konge). Konge og fader er identiske begreber, så Kilroy er et udtryk for den Oedipale trang til at dræbe ens fader. Den ledsagende trang til at gifte sig med ens moder er symboliseret ved Kilroys fremkomst på utilgængelige, taboobelagte steder.

[redigér] Myter

Der er mange myter knyttet til Kilroygrafittien. En hævder, at Adolf Hitler mente, at Kilroy var en slags amerikansk superspion, fordi grafittien blev ved at dukke op selv i sikre nazianlæg. Formentlig fordi der var brugt erobret allieret militært udstyr. En anden hævder, at Stalin var den første til at benytte et toilet specielt opført til lederne ved Potsdam konferencen. Da han kom ud derfra, spurgte han en af sine folk: "Hvem er Kilroy?". En af myterne hævder, at en tysk officer efter, at have set adskillige Kilroy'er i forskellige byer, bad sine folk sørge for at hvis de støtte på Kilroy, så vil han personligt have lov at afhøre ham.

Grafittien findes sædvanligvis på forskellige betydningsfulde og/eller utilgængelige steder så som Frihedsgudindens fakkel, på Marco Polo broen i Kina, i hytter i Polynesien, på en højtsiddende brodrager på George Washington, broen i New York, på toppen af Mount Everest, på undersiden af buen i L'Arc de Triomphe, skrevet i månens støv, indeni et af Potsdam konferencens VIP-toiletter, i forskellig bunkers fra 2. verdenskrig beliggende forskellige steder i Tyskland, i Paris' kloaker og som en hyldest til sin oprindelse i mindesmærket for 2. verdenskrig i Washington D.C.

The Transit Company of America afholdt en konkurrence i 1946, hvor man udlovede en sporvogn til manden, der kunne sandsynliggøre, at han var den rigtige 'Kilroy'. J.J. Kilroy deltog i konkurrencen, hvor han fik et par arbejdskammerater til at bevidne, at han uimodsigeligt var den rigtige Kilroy. De andre ca. 40 deltagere var ikke i stand til fremlægge beviser på, at de var den rigtige Kilroy og vandt derfor ikke sporvognen. Kilroy gav præmien til sin børn, så de kunne lege med den i forhaven.

[redigér] Kilroy i popkulturen

Isaac Asimov har udgivet en novelle kaldet "Budskabet" (1955), som er fortællingen om en historiker fra det 30.århundrede, der hedder George Kilroy, som rejser tilbage i tiden for at opleve historiske begivenheder. Det er medens han er vidne til de allieredes første landsætning under 2. verdenskrig i Afrika, at Kilroy efterlader sin første grafitti, ridset ind i en klint på stranden. Denne fortælling kan findes i Asimov's novellesamling "Earth Is Room Enough" eller i "The Complete Stories Volume 1".

The Asimov-edited anthologi 100 gode, korte science fiction historier (100 Great Science Fiction Short Short Stories) indeholder et stykke af forfatter Paul Bond med titlen Stenen fra Mars hvori de menneskelige eventyrer finder en kryptisk besked hugget ind i en stenvæg som bliver afkodet til KILROY WAS HERE.
Novellen V. af Thomas Pynchon hævder at Kilroy originalt var en del af et skema til et kredsløb ([:en:[band-pass filter]]).
I en af Sten & Stoffer tegneserierne, Sten bygger et kæmpe halvt hoved og fingre ud af sne på toppen af en bakke; set fra den rigtige vinkel ligner det en stor Kilroy der kigger over bakketoppen.
Da den italienske tegneserie Amok første gang blev udgivet i Sverige, blev dens titel ændret til Kilroy på grund af frasens popularitet i landet. Det første nummer af tegneserie magasinet Serie-Magasinet udgivet i 1948 pralede stolt "Kilroy är här!" ("Kilroy is here!") på forsiden.
Kilroy nævnes i romanen "Closing Time", opfølgeren til Catch-22, af Joseph Heller.
Peter Viereck's digt "KILROY"[2]
Kilroy grafittien forekommer i banken mod slutningen af "Kelly's Helte". I stedet for "kilroy var her" er budskabet "skråt op".
Rockgruppen Styx's 1983 album hed Kilroy Was Here.
Kilroy findes på siden af Jerry Seinfeld's køleskab i den første episode af sæbeoperaen Seinfeld.
Kilroy is here forekommer på en militær lastbil i Patton en biografisk film om general George Patton.
Kilroy Was Here graffitien med Kilroy kiggende over muren findes sprøjtemalet i den populære film Counter-Strike: Source
Der findes en musical om en menig Kilroy, som tilfældigvis også er hemmelig agent for O.S.S. under 2. verdenskrig.