Inkarnation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Inkarneret omdirigeres hertil. For andre betydninger af Inkarneret, se Inkarneret (flertydig).

Inkarnation (latin: in: i + caro: kød) betegner religionshistorisk dette at et guddommeligt væsen antager sig en menneskelig krop. (Gyldendals Religionsleksikon)

[redigér] Kristendom

I Det Ny Testamente betyder inkarnation, at Gud blev menneske i Jesus, som det fremgår af Johannesevangeliet, Filipperbrevet og Galaterbrevet (Joh 1,14; Fil 2,7; Gal 4,4):

- Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. (Joh 1,14)

- ... men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ... (Fil 2,7)

- Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, ... (Gal 4,4)

[redigér] Se også

Kristendom

Kenosis, udtømmelse: hvorvidt Jesus gav afkald på sin guddomsmagt ved inkarnationen, jævnfør citatet ovenfor fra Filipperbrevet
Tonaturlære: læren om Jesu to naturer, det vil sige sand Gud og sand menneske; fastlægges ved den fjerde økumeniske synode i 451 i Kalkedon/Chalcedon i Lilleasien, hvorved de to nævnte retninger herunder bliver til afvigelser, kætteri:
- Doketisme: Jesus var kun et guddommeligt væsen, hans menneskelighed var kun tilsyneladende.
- Ebjonitisme: Jesus var blot et almindeligt menneske
Dialektisk teologi betoner en skelnen mellem den historiske Jesus overfor den opstandne Kristus