Hammurabis lov
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hammurabis lov er en af de tidligste kendte samlinger af love, som stammer fra Babylon omkring 1780 f.Kr. Loven er givet af kong Hammurabi, og er skrevet på en stele.
Loven opstiller simple regler samt straffen for at overtræde disse. I lovens ånd hersker talionsprincippet, hvorefter alt søges straffet så lige som overhovedet muligt (øje for øje, tand for tand). Et eksempel på dette kan findes i lovens artikler om byggesjusk:
Artikel 229: Hvis en murer har bygget hus for en mand, men ikke har sørget for at huset er solidt, og det hus, han byggede, er styrtet sammen og ar dræbt ejeren, så skal mureren dø.
Artikel 230: Hvis det er ejerens søn, der er blevet dræbt, så skal murerens søn dø.
