Gramfarvning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den Gram-positive Miltbrand-bakterie (violette stave) i et præparat af rygmarvsvæske. Hvis der var Gram-negative arter til stede, ville de fremtræde i lyserødt. (De andre celler er hvide blodlegemer.)

Gramfarvningen af bakterier er en metode, som gør det muligt at lave en grundlæggende inddeling af bakterier ud fra forhold i deres cellevægge. Metoden blev beskrevet i 1884 af den danske læge Hans Christian Joachim Gram 1853 - 1938.

[redigér] Farvemetoden

Farvemetoden inddeler bakterier i ”gram-positive” og ”gram-negative”. Gramfarvningen drejer sig om, hvordan bakterier lader sig indfarve med et violet farvestof (metylviolet), nemlig sådan at de Gram-positive bakterier vil fremtræde med blå eller violet farve under mikroskop, mens de Gram-negative vil være røde eller lyserøde. Nogle bakterier kan dog ikke klassificeres indenfor denne inddeling, dette gælder for eksempel Mykobakterier (tuberkulose).

Gram-negative og gram-positive bakterier adskiller sig generelt ved opbygningen af cellevægsstrukturen. De Gram-negative er opbygget af en membran og et ydre peptidoglycanlag. De har endvidere en ydre membran med et højt indhold af lipopolysaccharider. Rummet mellem de to membraner med peptidoglycanlaget kaldes det periplasmatiske rum. De Gram-positive bakterier har ikke nogen ydre membran. Denne forskel betyder, at bakterierne antager forskellig farve ved Gram-farvning.

[redigér] Gram-positive

Man finder almindeligvis følgende kendetegn hos de Gram-positive bakterier:

1. En meget tyk cellevæg, bestående af peptido-glycan
2. Hvis bakterien har en flagel, har denne to støttende ringe
3. Der findes teikoidsyrer, der virker som chelater og i visse tilfælde som klæbestof
4. Der er ingen lipoproteiner

[redigér] Eksempler på gram-positive bakterier

Typiske gram-positive bakterier er:

• Aerobe sporedannende bacilli
  • Bacillus anthracis (Miltbrand)
• Anaerobe sporedannende bacilli
  • Clostridium botulinum (Pølseforgiftning)
  • Clostridium tetani (Stivkrampe)
  • Clostridium perfringens (Gasgangræn)
  • Clostridium novyi (Gasgangræn)
  • Clostridium septicum (Gasgangræn)
  • Clostridium difficile (Antibiotika associeret tyktarmsbetændelse)
• Corynebakterier
  • Corynebacterium diphteriae (Difteri)
  • Corynebacterium vaginale
• Staphylococcus aureus (Betændelse, Tamponsyge)
• Bacillus subtilis
• Lactobacillus acidophilus (normal tarmflora)
• Lactococcus lactis (Surmælksprodukter)
• Bacillus thuringensis (Biologisk bekæmpelse)
• Bacillus subtilis

[redigér] Gram-negative

Man finder almindeligvis følgende kendetegn hos de Gram-negative bacterier:

1. Cellevæggen indeholder nogle få lag af peptidoglycan
2. Cellerne er omgivet af en ydre membran, der består af lipopolysaccharider, som ligger uden om peptidoglycan-laget
3. I den ydre membran findes "poriner", der virker som porer for bestemte molekyler
4. Der findes et "periplasmatisk mellemrum" mellem cellevæggen og den dre membran
5. Hvis der findes en flagel, har den fire støtteringe i stedet for to
6. Der er ingen teikoidsyrer
7. Lipoproteins er fæstnet til polysaccharidstrukturen

[redigér] Eksempler på gram-negative bakterier

Disse udgøres af et stort antal forskelligartede bakterier, som ofte tilhører tarmfloraen eller er direkte sygdomsfremkaldende for mennesker.

• Aerobe ikke sporedannende stavformede
  • Enterobacteriaceae
  • Pseudomonadaceae

[redigér] Andre farvemetoder

• Karbolfuchsin
• Ziehl-Nielsen

[redigér] Litteratur

• H. C. J. Gram: Über die isolierte Färbung der Schizomyceten in Schnitt- und Trockenpräparaten. Fortschr. Med. 2 (1884), 135-139.