Første puniske krig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| den Første puniske krig | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af De Puniske krige | |||||||||
 Romersk trireme. Søoverherredømme spillede en afgørende rolle i den Første puniske krig |
|||||||||
|
|||||||||
| Parter | |||||||||
| Den Romerske republik | Kartago | ||||||||
| Førere | |||||||||
| Marcus Atilius Regulus Gaius Lutatius Catulus |
Hamilcar Barca Hanno den store Hasdrubal Xanthippus |
||||||||
| Puniske krige |
|---|
|
En karthagisk gruppe ved navn Marmerene(Krigsguden Mars' sønner) erobrede i år ca. 564 f.kr. den vestlige del af Sicilien ved at plyndre og uddrive hellenerne (Grækerne). Efter ca. 300 års intern krig mellem Karthago og hellenerne, søgte hellenerne hjælp fra Rom. Rom så rent taktisk på sagen og tænkte, at Karthago sikkert ville bruge Sicilien som en bro til Romerriget og prøve at udrydde dem. Rom valgt at hjælpe hellenerne. I år 264 f.Kr. startede krigen i et stort søslag ved Sicilien, derefter førte krigen til Karthagos kyster og derefter den romerske kyst. Rom vandt krigen i år 241 f.Kr., og det medførte, at Rom blev middelhavets stormagt.
