Caligula
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gaius Cæsar Augustus Germanicus (31. august 12 - 24./25. januar 41), kendt som Caligula (latin: "lille soldaterstøvle", diminutiv af caliga), var romersk kejser.
Han var søn af kejser Tiberius' populære nevø, feltherren Germanicus og Augustus' niece Agrippina den Ældre, voksede op i felten hos faderen, hvad der gav ham hans tilnavn. Som den omtrent eneste af sin familie overlevede han Tiberius' forfølgelser og blev adopteret af ham. Med prætorianergardens hjælp fik han magten efter kejserens død og blev modtaget med velvilje af befolkningen.
Hans fireårige regering førte til katastrofe. Han skildres ofte som en grusom, blodtørstig og vel nærmest vanvittig despot, der med sin ødselhed fik ødelagt statens finanser. Styret prægedes af terror og vilkårlige retssager. År 39 foretog han et helt resultatløst felttog til Frankrig. Han blev myrdet januar 41 af officerer fra prætorianergarden, hvis leder han havde fornærmet. Et påfølgende blodbad udryddede en stor del af hans familie, hvorefter onklen Claudius blev sat på tronen.
Det er stadig noget uafklaret om Caligula var sindssyg, psykopat eller "kun" led af almindeligt storhedsvanvid. Mange beretninger om ham (hans udnævnelse af en hest til konsul, massedrukning af gæster ved en fest, incest mv.) kan være overdrivelser af fjendtlige samtidige historikere. Til gengæld er det klart, at han var den første romerske kejser, der åbenlyst optrådte som fyrste og "gud", hvad der nok i høj grad har provokeret samtiden og bl.a. førte til uro i Palæstina. Nogle forskere har også peget på positive sider ved hans regering fx. grænse- og finanspolitiken, men det er dog ikke lykkedes at rehabilitere Caligula.
[redigér] Eksterne henvisninger
| Efterfulgte: | Romerske kejsere | Efterfulgtes af: |
| Tiberius | Claudius |
