Borgerlig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
At være borgerlig er ikke entydigt defineret i politisk sammenhæng. Holdningen til borgerlighed afhænger som oftest af øjnene, der ser, dvs. af synspunkterne hos den, der udtaler sig om, hvad borgerlig politik rummer.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Værdier
Borgelighed vil i de fleste sammenhænge blandt andet dække over:
[redigér] Konservative værdier
- at Gud, konge og fædreland (kristendom, statsmagt og nationalisme) er det bærende i samfundet
- at det eksisterende samfundssystem grundlæggende set er velfungerende, og skal bibeholdes for samfundets bedste.
- at den nuværende generation har en pligt til at sørge for, at den kommende generations forhold i livet ikke er værre end den nuværendes forhold (nogle anser dette som at søge Status Quo eller reaktionisme).
- at man ikke ændrer samfundet "bare for at ændre det" (progressivisme), men for at bevare det. Dvs. at man kræver omfattende argumentation og sandsynliggørelse for, at en given handling, der påvirker en antal mennesker, er gavnlig og bør føres ud i livet.
- at mennesket er borger i samfundet før noget andet
- at frihed må nydes under ansvar
- at pligter vejer tungere end rettigheder
- at ejendomsretten er ukrænkelig
[redigér] Liberale værdier
- at ejendomsretten er ukrænkelig
- at individet er et stærkt, ukrænkeligt væsen, der ejer sig selv
- at mennesker er bedst til at leve og kontrollere deres eget liv uden indgreb fra staten eller offentlige institutioner.
- at der bør være frihed fra overgreb fra staten og diverse organisationer og institutioner, der ellers ville tage magt og selvstændighed fra individet
- at mennesket er et individ, før det er noget andet
- at rettigheder vejer tungere end pligter
[redigér] Retsind
- at man har tiltro til, og respekt for autoriteten hos den dømmende magt (domstolene)
- at man er villig til at underlægge sig rettens dom i en given sag, der er afgjort af retten, også selvom sagens udfald går en imod
- at man har respekt for legitimiteten hos den udøvende magt (embedmænd; ofte = politiet)
- at den udøvende magt skal begrænses mest muligt
- at man støtter og accepterer den lovgivende magts myndighed (Folketingsparlamentarisme)
- at man kræver mindretalsbeskyttelse i alle lovgivningsspørgsmål
- at lovene skal begrænse den udøvende magts rettigheder (deregulering)
[redigér] Ideer om borgerdyder
- at man deltager i samfundet, som det foreligger
- at hvis man er utilfreds med tilstanden i samfundet eller dets institutioner, så søger man at påvirke tilstanden ved brug af de rettigheder, som er tilladt efter grundloven.
- at man kan være enig om at være uenig, også i politik, men accepterer det bestående samfunds grundlag
Det kan siges, at der i dansk politik tales om to fløje - venstrefløjen med dens socialistiske og egalitaristiske grundlag (frihed, lighed, broderskab) contra - højrefløjen eller den borgerlige fløj, med dens konservative og liberale grundholdninger. "Borgerlig" bruges ofte som generaliserende udtryk for folk eller politikere, der sætter den private ejendomsret som det væsentligste gode.
Borgerlig bruges også til tider i nedsættende sammenhænge, fx. i ordet småborgerlig. Andre ord kan være: burgøjser.
[redigér] Borgerlige partier i Folketinget
Listen indeholder borgerlige partier der er, eller i de seneste år har været repræsenteret i Folketinget.
C. Det Konservative Folkeparti
K. Kristendemokraterne (tidligere: Q. Kristeligt Folkeparti)
V. Venstre, Danmarks liberale parti
