Animisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Latin) Er sammensat af ”animus” (sjæl) og ”isme”. Animisme er troen på, at alt har en sjæl. Naturbesjæling.
Forestillingen om animisme og animister er evolutionistisk og knytter an til evolutionister som Edward Burnett Tylor. Tylor udviklede en teori om religion, hvor urmenneskets og det moderne menneskes religion forbindes. Troen på ”spiritual beings”, dvs. ånder, sjæle og på de højere udviklingstrin – derfor evolutionistisk teori – guder. Tylor mente altså, at den første religionsform senere ville blive afløst af tro på ånder (et trin op på evolutionsstigen), tro på guder og til sidst at udviklingen gik fra troen på flere guder til troen på én gud (fra polyteisme til monoteisme). Religionsforskningen i dag mener ikke, at hans evolutionsteori holder og ejheller, at animisme - som han kalder det - skulle være den første religion. Det ved vi ganske enkelt intet om. Man mener heller ikke, at religion kan forklares, alene som han gør det, nemlig som en rationel - omend forkert - slutning fra menneskets side, men man mener ikke desto mindre, at det forhold, at mennesker tillægger ikke-menneskelige ting og sager menneskelige egenskaber, er en væsentlig del af det at være menneske og også af religion. Desværre møder man stadig betegnelsen – især i fransk- og engelsksprogede kulturer - animisme brugt som en helt igennem misvisende betegnelse for såkaldte naturfolks eller skriftløse folks traditionelle religioner.
