Musikhistorie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Musikhistorie er studiet af musikkens historiske udvikling. Musikken har en lang og kompleks historie og findes i alle kulturer gennem tiden. En kulturs musik er påvirket af alle andre aspekter af kulturen, for eksempel samfundets sociale og økonomiske organisering, den teknologiske udvikling samt andre kunstarter. Musikken - og dermed musikkens historiske udvikling - varierer derfor mellem regioner og epoker.

[redigér] Europæisk musikhistorie

Den europæiske musikhistorie kan opdeles i følgende overordnede perioder:

• Musik i Antikken (før år 500)
• Musik fra middelalderen (ca. år 500 - 1400)
• Renæssancemusik (ca. 1400 - 1600)
• Barokmusik (ca. 1600 - 1750)
• Wienerklassikken (ca. 1750 - 1815)
• Romantikken (ca. 1815 - 1915), herunder Senromantisk musik (ca. 1875 - 1915)
• Moderne tid, herunder moderne klassisk musik (20. århundrede og frem) og populærmusikken (fra midten af det 19. århundrede)

Folkemusikken er naturligvis også en stor del af den europæiske musikhistorie og har i skiftende perioder påvirket udviklingen af både den klassiske musik og populærmusikken.

Beskrivelsen af den europæiske musikhistorie i nyere tid må desuden inkludere begivenheder, personer og tendenser uden for Europa. I den forbindelse skal nordamerikansk musik ses i forlængelse af den europæiske musiktradition. I det 20. århundrede går påvirkningen i lige så høj grad den modsatte vej, idet mange genrer indenfor især populærmusikken i det 20. århundrede er opstået i USA (under påvirkning af både den europæiske og andre musiktraditioner).

Denne musik-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.