Æter (kemi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Diætylæter

En æter er en organisk kemisk forbindelse der, som minimum, indeholder to kulstofatomer og et iltatom. Begge kulstofatomerne er bundet til ilt, og den generelle formel for en æter er R-O-R, hvor R-grupperne er alkyl- eller phenylgrupper. Den simpleste mulige æter har således molekylformlen C₂H₆O.

[redigér] Fysiske egenskaber

Ætere ligner alkoholer, men da de ikke indeholder en OH-gruppe kan de ikke danne hydrogenbindinger. Det betyder at ætere er mere flygtige og har lavere kogepunkt end de isomere alkoholer. Ætere er mere hydrofobe end estere og amider som har lignende strukturer.

Mange ætere er relativt inerte, dvs. de reagerer ikke med andre forbindelser, og af denne grund benyttes de ofte som opløsningsmidler. Eksempler her på er diætylæter og tetrahydrofuran (THF).

[redigér] Anvendelser

Æter har tidligere været anvendt som bedøvelsesmiddel.

[redigér] Nomenklatur

Ætere navngives efter hvilke alkylgrupper der sidder på iltatomet, efterfulgt af betegnelsen 'æter'. Alkylgrupperne nævner i alfabetisk rækkefølge, og hvis de er ens benyttes præfixet 'di'.