Wyandot
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wyandot, el. Wendat, (trad. Huron) er et oprindeligt folk i Nordamerika, som oprindeligt beboede, det territorium, som nu kaldes Ontario og Québec i Canada. De første franske opdagelsesrejsende kaldte medlemmerne af Wyandot-føderationen for Huron, hvor det navn kom af, er i dag ukendt. Deres kerneland blev kaldt Wendake.
[redigér] I dag
Sproget tilhørte den Irokesiske sprogfamilie, men er i dag uddødt. I dag findes der c. 8000 efterkommere spredt over Nordamerika, I Québec er der c. 3000 som har fransk som deres førstesprog, mens c. 4000 med engelsk som førstesprog lever Kansas og Oklahoma. En lille gruppe lever stadig i det sydlige Ontario og Michigan.
[redigér] Før 1900
I lighed med andre stammer i den Irokesiske gruppe organiserede Wyandots sig I en konføderation med nært beslægtede stammer. Denne Nation bestod primært af:
- Arendarhonon
- Tahontaenrat
- Attigneenongnahac
- Attignawantan
- Ataronchronon
Allerede længe før englændernes og franskmændenes ankomst, havde Wyandot været i konflikt med Irokeserne mod syd, da de europæiske kolonimagter blev involveret blev denne konflikt kun yderligere intensiveret. De franske handelsfolk allierede sig med Wyandot, mens engelske nybyggere gik i forbund med Irokeserne. Europæisk våbenteknologi gjorde kampene særdeles blodige, og omkring 1650 havde Irokeserne næsten udslettet Wyandot. Herefter flygtede den vestligste gruppe mod vest, og genetablerede sig i Ohio og Michigan. Størstedelen af denne gruppe blev i 19. årh. forflyttet til reservater i Kansas og Oklahoma.
Wyandot var I d. 16.årh. agerbrugere, og boede i befæstede landsbyer, der blev forladt når områdets frugtbarhed faldt for at blive genetableret et andet sted. De beherskede gode lager teknologier, og blev derved relativt velhavende. Overskuddet blev brugt på handel med nabostammer, bl.a. tobak.
