Warfarin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

4-Hydroxy-3-(3-oxo-1-phenylbutyl)-2H-1-benzo-pyran-2-on er en vitamin K antagonist, antikoagulant, anvendes til hindring af dannelse af blodpropper. Se også dicumarol.

Warfarin er en hvid, krystallinsk forbindelse, C₁₉H₁₆O₄. Det er et stof der forhindrer at blod koagulerer. Det har været brugt som gift mod rotter (rodenticid) og til bekæmpelse af andre, beslægtede skadedyr, men er ikke længere tilladt af Miljøstyrelsen. Det anvendes også til behandling af blodpropper. Det sker i en hårfin balance med K-vitamin, der har den modsatte virkning (en antagonist), det fremmer blodets koagulation. Warfarin er et godt eksempel på, at lidt er godt, og for meget kan være dødeligt. Virkningen hos mennesker kan kontrolleres med INRværdien.

Warfarin blev opdaget ved et tilfælde i 1920'erne. I det sydlige USA fandt man uforklarlige tilfælde af dødt kvæg, hvor dødsårsagen var indre blødninger. Forskere fra Wisconsin Agricultural Research fandt ud af, at der i det nyslåede kløvergræs, der blev anbragt i siloerne, var høje koncentration af kumarin (fremkalder græslugten). I varme og fugtige somre var der usædvanligt meget kumarin. Under den høje temperatur, fugt og tryk i siloerne blev kumarin omdannet til et stof der, når kvæget åd græsset, kunne fortynde blodet så meget, at dyrene døde af indre blødninger. De kaldte stoffet for WARfarin (WAR er en forkortelse for Wisconsin Agricultural Research).