Vane (nordisk mytologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vanerne (eller vanr, vanir) er den ene af to gudeslægter i nordisk mytologi. Vanerne lå oprindeligt i strid med aserne, men indgik fred efter en langtrukken krig, hvorefter visse af vanerne tog bolig blandt aserne. Ordets oprindelse er omstridt, men det kommer muligvis af den indoeuropæiske rod *wen-, der betyder "at begære".

[redigér] De overleverede oplysninger

Vanerne kendes næsten kun fra beskrivelserne af guderne Frej, Freja og Njord, da disse boede blandt aserne.

[redigér] Den moderne opfattelse

Vanerne holder til i Vanaheim. De har andre skikke end gudeslægten aserne, der bor i Asgård. Bl.a. er det kvinderne, der styrer samfundet og tager politiske beslutninger. Vanerne har deres egen trolddom, sejdmagi.

De var primært frugtbarheds-, velstands- og fredsguder. De har det med at gifte sig med deres søster/bror. Dette mener man udelukkende afspejler, at der er tale om frugtbarhedskræfter (altså en slags naturkraft), og ikke at det skulle være anerkendt praksis, at man giftede sig med sin søster eller bror, da det ligesom i dag, var forbudt at praktisere sex inden for nær familie. Foreningen af guden og gudinden blev dyrket som et helligt bryllup.

Flere moderne forskere peger på, at vanerne muligvis er en rest af en religion, som fandtes før asetroen vandt frem i det germansktalende område.

[redigér] Litteratur

• Jens Peter Schjødt: Relationen mellem aser og vaner og dens ideologiske implikasjoner, i Gro Steinsland et al.: Nordisk hedendom. Et symposium, 1991 ISBN 87-7492-773-6
• Jens Peter Schjødt: Suveræniteten, kampen og frugtbarheden. Georges Dumézil og den indoeuropæiske ideologi, 1994, ISBN 8772884436
• Jens Peter Schjødt (red.): Nordiske Guder og helte, 3. udgave, 2001, ISBN 87-567-6356-5