Vandmølle
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En vandmølle er en transducer, som omdanner energien i en strømmende vand til mekanisk arbejde eller via en dynamo til elektricitet, dvs. vandkraft.
En vandmølle var før dampmaskinen den væsentligste kilde til energi i den ældste industriproduktion. Nærmest alle steder hvor der var tilstrækkeligt med vand, blev det stemmet op og en vandmølle anlagt.
Udover kornforarbejdning, har de været anvendt i kobberværker, ved tekstil- og papirproduktion m.m.
Den græske geograf Strabo skriver som en af de første om en vandmølle i forbindelse med paladset for kongen af Pontus[1]. Der var ingen gear i de tidligste møller, men romerske ingeniører byggede vandmøller med gearing og den romerske arkitekt og ingeniør Vitruvius beskriver disse typer.
Udnyttelsen af naturens kræfter blev i middelalderen nærmest en samfundspligt. Valdemar Atterdag (1340-75) ønskede således ikke "at åerne skulle løbe i stranden uden først at have gjort landegavn".
Ved Mølleåen Nord for København ses stadig en række vandmøller, f.eks. Lyngby Nordre Mølle og Lyngby Søndre Mølle ved Lyngby Hovedgade.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
- Else og Allan Stæhr, www.moellearkivet.dk.
- Mølle database Samling med 300+ danske vandmøller
[redigér] Noter
- ↑ Jean Gimbel, The medieval machine. The industrial revolution of the middle ages, Barnes & Noble, 2003.
