Udviklingspsykologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Udviklingspsykologi (eng.: developmental psychology) er det fag indenfor psykologien, som beskæftiger sig med de psykologiske forandringer i individet, der sker i takt med, at det bevæger sig frem i sit livsforløb. Principielt spænder faget over hele menneskets livsbane, fra fødsel til død, men fokus har traditionelt været indsnævret til barndommen (og puberteten).

Af denne grund er betegnelsen 'udviklingspsykologi' i almindelig brug ofte synonym med børnepsykologi, og en udviklingspsykolog forventes almindeligvis at være særlig kyndig på børns udvikling.

I det omfang faget omspænder voksenalderen, har fokus især været på perioder med intense forandringer (i lighed med barndom og pubertet), f.eks. i forbindelse med vigtige livsbegivenheder (pardannelse, forældreskab, m.v.). Især forandringer som følge af alderdom er blevet et vigtigt forskningsemne (gerontopsykologi).

[redigér] Forskningsområder

Udviklingspsykologien beskæftiger sig med forandringer over en bred vifte af områder, herunder:

Motoriske færdigheder
Problemløsningsfærdigheder og intelligens
Begrebsudvikling og sprogtilegnelse
Tilknytning
Følelsesmæssig udvikling
Identitetsdannelse
Kønsforskelle og kønsroller
Moralforståelse
Kammeratskaber og jævnaldrenderelationer

Som følge af sit brede forskningsfelt har udviklingspsykologi grænseflade med alle psykologiske kernediscipliner; neuro-, kognitions-, personligheds-, socialpsykologi m.v.

Udviklingspsykologien huser også mere generelle (almenpsykologiske) bestræbelser på en bestemmelse af selve udviklingsbegrebet; hvori består psykologisk udvikling? Hvordan udvirkes den?, etc.

I anvendt sammenhæng er udviklingspsykologien især knyttet til klinisk børnepsykologi og pædagogisk psykologi.