Thors kamp med Hrungner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Thors kamp med Hrungner er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Hrungner var den stærkeste af jætterne, indtil Thor fældede ham i en kamp der nær også havde kostet ham selv livet.

Det hele startede med at Odin stak af fra et hestevæddeløb:

En dag så Hrungner Odin komme ridende på sin hest Sleipner. Odin væddede sit hoved på at Sleipner ikke havde sin lige i nogle af de ni verdener, hvilket straks fik Hrungner til at sætte efter ham på hesten Guldfaxe.

Optaget af løbet opdagede Hrungner ikke, at han blev ledt lige ind i Valhalla, hvor aserne og asynjerne sad. Efter indtagelse af store mængder mjød brovtede han med at han ville slå alle aser og asynjer ihjel på nær Freja og Sif.

Da han truede med at ville drikke alt asernes øl, dukkede Thor op og hævede Mjølner til slag. Hvis ikke Hrungner havde pointeret at det er usselt at dræbe en våbenløs mand, havde Thor dræbt ham øjeblikkeligt. Det blev i stedet besluttet af de skulle mødes i en duel på et senere tidspunkt, hvor de begge måtte medbringe en hjælper.

Da Rungners jættevenner hørte om kampen, byggede de en lerjætte Mokkurkalfe der skulle hjælpe ham i kampen. Desværre for jætterne pissede Mokkurkalfe af skræk ved synet af Thor, med det resultat at hans ben gik i smat, hvorefter Thors hjælper Tjalfe fældede lerjætten uden besvær

Rungner var bevæbnet med en slibesten og havde - ud over sit stenansigt - et skjold som selv Mjølner ikke kunne gennemtrænge. Men når råstyrke ikke er tilstrækkeligt, kan man heldigvis altid bruge list.

Da kampen skulle til at begynde, skreg Tjalfe til Hrungner, at Thor gravede sig gennem jorden på vej mod ham, og straks stillede Hrungner sig på sit skjol. I virkeligheden kom Thor løbende hen imod Hrungner, hvilket han da også erfarede. I samme sekund som Thor kastede Mjølner kastede Hrungner sin slibesten - de mødte hinanden i luften, Mjølner smadrede stenen, fortsatte sin bane og knuste Hrungners hoved, mens Thor faldt om med en splint fra jættens slibesten i panden og kom til at ligge så uheldigt at han var ved at blive kvalt under jættens fod. I sidste øjeblik blev han reddet af sin søn Magni, der - skønt han kun var tre nætter gammel - som den eneste af guderne var i stand til at løfte jættens fod. Som belønning fik han - til Odins slet skjulte misundelse - jættehesten Guldfaxe.

Historien er berettet i Skáldskaparmál, med udgangspunkt i et kvad af Thjodolf den Hvinverske.