Tænketank

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En tænketank er en gruppe, eller en organisation, der beskæftiger sig med intensiv forskning og problemløsning inden for et bestemt område, som oftest inden for kategorierne teknologi, samfundsforhold, politik og militærstrategi. Men en tænketank kan i princippet beskæftige sig med et hvert tænkeligt område.

En tænketank vil som regel være partipolitisk og økonomisk uafhængig finansieret gennem flere sponsorater fra virksomheder, privatpersoner, fonde m.v. En såkaldt offentlig tænketank er et udpræget dansk fænomen. De er typisk finansieret af staten.

[redigér] Historie

Ordet tænketank blev først almindeligt i 1960'erne, men som konstruktion har tænketanke eksisteret et godt stykke tid – hvor lang tid er der dog noget diskussion om. Der er delte meninger om hvilken institution, der var den første egentlige tænketank. Nogle hævder det var Fabian Society, oprettet i 1884, mens andre mener, det var Brookings Institution, som stammer fra 1916.

Under 2. Verdenskrig blev NGO’er, der ydede militærrådgivning kaldt for ’brain boxes’ (hjernekasser). Ind til da eksisterede der ikke noget ord for sådanne organisationer. Under krigen var ordet tænketank (think tank) amerikansk slang for de rum, hvor krigsstrategierne blev udtænkt. Først i starten af 1960'erne ændrede ordet betydning, til det vi kender i dag.

Indtil omkring 1970, var der ikke mere end et parogtyve tænketanke, der for de flestes vedkommende var upartiske organisationer, der ydede militær og politisk rådgivning til USAs regering. Efter 1970 eksploderede antallet af tænketanke. De nye tænketanke beskæftigede sig med mange forskellige emner, anskuet under mange forskellige synsvinkler.

[redigér] Private tænketanke

En tænketank vil som regel have et ideologisk udgangspunkt i liberalismen, konservatismen eller socialismen og udvikle analyser vedrørende samfundet med ideologiskfunderede politikforslag baseret på det pågældende teoretiske udgangspunkt. Formålet med disse tænketanke er at påvirke den politiske dagsorden i den retning tænketanken finder mest hensigtsmæssig. Dette gøres igennem medierne og i nogle tilfælde gennem reel politisk lobbyisme.

Kritikere hævder, at analyser fra tænketanke ikke er noget værd, fordi tænketanke udelukkende har til formål at fremme visse ideologiske værdier. Private tænketankes troværdighed står og falder således ikke kun med, at de kan fungere uafhængigt af økonomiske interesser, men de må også være uafhængige af partipolitiske interesser, ligesom deres analyser skal kunne stå alene uden de ideologiske politikforslag.

Tænketanke forveksles ofte med interesseorganisationer, men så snart tænketanke begynder at konkurrere med interessegrupper mister de deres særkende, som er uhildet og aktuel samfundsforskning.

Især i England og USA spiller tænketankene en meget fremtrædende rolle. Her har tænketanke stor indflydelse på både indenrigs- og udenrigspolitikken. I USA har tænketankene som Brookings Institution, American Enterprise Institute og Heritage Foundation haft stor indflydelse på både den økonomiske politik, men også den udenrigspolitiske linje under præsidenter som Ronald Reagan, Bill Clinton og George W. Bush. Dette har givet anledning til en del debat. I Storbritanien lancerede Adam Smith Institute begrebet "privatisering", som senere slog rod i hele den vestlige verden. Centre for Policy Studies, blev stiftet i 1974 af den senere premierminister Margaret Thatcher og Sir Keith Joseph, og markerede sig i værdidebatten, der forberedte det politiske skifte i Storbritannien efter den konservative valgsejr i 1979. Den mere venstreorienterede DEMOS har især haft indflydelse i 1990'erne under Tony Blairs regeringer.

To eksempler på danske tænketanke inspireret af de klassiske amerikanske tænketanke er Copenhagen Institute og CEPOS. Heraf blev Copenhagen Institute stiftet i 2003 og CEPOS året efter, men åbnede dog først dørene for alvor i 2005. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der blev stiftet i 1936, nævnes også som en privat tænketank, men med deres forbindelse til Socialdemokratiet og deres økonomiske afhængighed af fagbevægelsen, er det rimeligt at diskutere, hvorvidt de er uafhængige. Det er dog ikke i sig selv nok til at diskvalificere institutionen til betegnelsen tænketank.

[redigér] Offentlige tænketanke

Et eksempel på en dansk, offentlig tænketank er Etisk Råd, der tager stilling til konkrete etiske problemstillinger i det danske samfund, ofte i forbindelse med nye teknologier. Rådet overvejer de etiske, teknologiske og samfundsmæssige aspekter i emnet, og når på den baggrund til en konklusion, der bruges af regeringen og folketinget, når der skal lovgives på området. Regeringen - og andre institutioner – nedsætter ofte tænketanke, til løse komplicerede problemstillinger.