Tåsinge
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tåsinge er en ø i det Sydfynske Øhav med et areal på 70 km² og 6.111 indbyggere. Øen er i nord forbundet med Svendborg via Svendborgsundbroen og i syd med en vejdæmning til Siø tæt på Rudkøbing på Langeland. De største byer på Tåsinge er Vindeby og Troense.
På Tåsinge finder man Valdemars Slot, der blev opført fra 1639 til 1644 af Christian IV, som bolig til sin søn Valdemar Christian. På Landet Kirkegård ligger kæresteparret Elvira Madigan og Sixten Sparre begravet. De blev fundet skudt på Tåsinge i 1889, efter at være løbet bort sammen.
Fra Bregninge Kirke, der ligger 74 meter over havoverfladen, har man i klart vejr udsigt til Sydfyn, Als, Sjælland og det Sydfynske Øhav.
[redigér] Ekstern henvisning
Denne artikel om dansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |