Stamhus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et stamhus er et gods der udelt skulle arves af ældste søn. Det var skattefritaget, men til gengæld kunne det ikke sælges. Det første danske stamhus var Hesselagergård, der blev oprettet i 1568. Ved Danske Lov blev det muligt for sædegårdsejere med over 400 tdr. hartkorn, at oprette et Stamhus, og ordningen ophørte først i 1919