Støvle
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En støvle er et stykke fodtøj med skaft, som dækker mere elle mindre af benets længde. De korteste støvler som kun dækker 5-10 cm over ankelknoen kan kaldes støvletter.
Støvler er udviklet som fodtøj til ridning, hvor støvlens skaft beskytter mod slag fra planter under ridningen samt beskytter underbenet mod gnideskader imod hestens side.
Støvler var tidligere forbeholdt adel og kongelige da både materialer, vedligeholdelse og fremstillingsomkostninger var betragtelige, mere almindelige folk anvendte et stykke læder bundet om benet.