Ebooks, Audobooks and Classical Music from Liber Liber
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z





Web - Amazon

We provide Linux to the World


We support WINRAR [What is this] - [Download .exe file(s) for Windows]

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
SITEMAP
Audiobooks by Valerio Di Stefano: Single Download - Complete Download [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Alphabetical Download  [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Download Instructions

Make a donation: IBAN: IT36M0708677020000000008016 - BIC/SWIFT:  ICRAITRRU60 - VALERIO DI STEFANO or
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Sri Nisargadatta Maharaj - Wikipedia

Sri Nisargadatta Maharaj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sri Nisargadatta Maharaj (født på Hanumans fødselsdag, d. 18. marts 1897 i Mumbai, død 8. september 1981), regnes for en af det 20. århundredes største indiske mystikere.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Biografi

Sri Nisargadatta Maharaj hed oprindeligt Maruti Shivrampant Kambli. Fra ca. 1899 til 1920 boede Maruti med sin familie i landsbyen Kandalgoon. 1920 flyttede Maruti med sin ældste bror tilbage til Mumbai for at finde arbejde. Han arbejdede i et stykke tid som kontorist, men startede snart sin egen butik, en tobakshandel og fik så stor succes, at han kunne åbne flere butikker.

I 1925 giftede han sig med Sumatibai og fik med hende tre døtre og en dreng. Kort tid efter hans bryllup begyndte han at dyrke yoga. En ven introducerede ham i 1932 til Sri Siddharameshwar Maharej, en leder indenfor den hinduistiske Nath Sampradaya linie. Maruti blev elev hos Sri Siddharameshwar. Her lærte han, at han ikke var identisk med sin krop, og at han kunne lære sit sande jeg at kende ved simpelthen at dvæle ved følelsen ”Jeg er”.

Sri Siddharameshwar døde i 1936. Maruti, der på dette tidspunkt var nået meget langt i sin spirituelle udvikling, besluttede sig for at forlade sin familie og verdslige karriere og blive en omvandrende munk. I løbet af denne vandring, der kom til at vare 8 måneder, mødte han en af Siddharameshwars meddiciple. Han formanede Maruti om, at det var mere meningsfuldt at leve et åndeligt liv i verden frem for at afskære sig fra den. Maruti besluttede sig for at vende tilbage til Mumbai, og det var på hjemrejsen, at han endeligt erkendte sit jeg som identisk med det Absolutte.

Tilbage i Mumbai tog Maruti navnet Nisargadatta, der betyder: den, der dvæler i den naturlige tilstand, og genåbnede sin butik. Ovenpå denne butik, i Khetwadi 10th Lane, holdt han åben hus for folk, der kom fra nær og fjern for at få interviews og samtale med ham om hans erkendelse. Han skrev ikke selv bøger, men mange af de interviews, han holdt, er blevet samlet og udgivet. Den første og bedst kendte samling blev udgivet på engelsk under titlen "I am That" (1973). Denne bog er oversat til flere sprog, heriblandt dansk under titlen ”Jeg er det” (1988).

I 1981 fik han diagnosen strubekræft og døde 8. september 1981.


[redigér] Lære

Sri Nisargatta betegnede selv sin lære som jnana-yoga og som advaita filosofi, men selvom hans sprogbrug var præget af disse klassiske indiske læresystemer, talte han primært ud fra sin egen mystiske erfaring. Hans lære går kort fortalt ud på følgende:

Der er ingen individuelle eksistenser. Der er kun kroppe (’mad-kroppe’ kalder Nisargadatta dem, da de er skabt af føde) gennem hvilke bevidsthed, som er én og universel, kommer til. Derfor er det forkert at tro, at vores ’jeg’ er separat fra andre ’jeg’-er. Vi tror, at vi er vores kroppe, men vi kan forholde os til vores krop, og er derfor ikke vores krop. Tilsvarende er vi heller ikke de identiteter, vi giver os selv gennem vores tanker: mand, kvinde, barn, gammel o.s.v. Hvad vi i første omgang erkender, vi er, er vores bevidsthed. At ’jeg er’ følger af, at der er en bevidsthed. Derfor gælder det ifølge Nisargadatta at dvæle på ’Jeg er’, altså vores bevidsthed. Det gør man ved kun at leve som om man er vidne til verden og ens egne handlinger. Ved stædigt at dvæle på bevidsthed og meditere på den, vil vi hen ad vejen erfare, at vores krop og verden omkring den er en illusion, en drøm. Følger vi denne vej vil vi endda erfare, at vi end ikke er vores bevidsthed. Vi er den grundlæggende Væren, som bevidsthed og verden er skabt af, men som modsat bevidstheden og verden, der begge er tidslige, er evig og ifølge Nisargadatta ren kærlighed og glæde.


[redigér] Citater

Det eneste jeg kan sige med sikkerhed er: Jeg er. Alt andet er afledt. Men afledningerne er blevet en vane. Ødelæg alle vaner, du har fået ved at tænke og se. Fornemmelsen af ’Jeg er’ er en manifestation af en dybere årsag, som du kan kalde Selvet, Gud, Virkeligheden eller noget andet. ’Jeg er’ er noget, der er i verden, men det er nøglen, der kan åbne døren ud af verden.


Meditér på denne viden, at ’du er’, som er bevidstheden, og dvæl dér.


Du er en drømmer, der sover i sin seng, men i den drømmeverden ser du en krop, og du tror, det er dig, og at du gør alting gennem denne drømmekrop.


Du lever, du føler, du tænker. Ved at være opmærksom på at du lever, dine følelser og tænken, befrier du dig fra dem og går hinsides dem. Din personlighed opløses og kun vidnet forbliver. Så går du hinsides vidnet. Spørg ikke hvordan det sker. Bare søg i dig selv.


Der er ingen anstrengelse i at vidne. Du behøver ikke mere, bare husk, at du kun er et vidne. Når du i denne tilstand af at være vidne spørger dig selv: Hvem er jeg? kommer svaret straks, selvom det er ordløst og stille. Hold op med at være objekt og bliv i stedet subjekt for alt, der sker. Når du først har vendt dig indad, vil du finde dig selv hinsides subjektet… både subjekt og objekt eksisterer i dig, men du er ingen af delene.


I min opfattelse sker alt af sig selv, helt spontant. Men mennesker tror, de arbejder for en gevinst, mod et mål.


[redigér] Litteratur

Nisargadatta Maharaj: Jeg er det. Oversat af Tata Hasselbalch efter engelsk oversættelse ved Maurice Frydman. 1988. 2. oplag, 2006. 316 sider. Sankt Ansgar Forlag.

Our "Network":

Project Gutenberg
https://gutenberg.classicistranieri.com

Encyclopaedia Britannica 1911
https://encyclopaediabritannica.classicistranieri.com

Librivox Audiobooks
https://librivox.classicistranieri.com

Linux Distributions
https://old.classicistranieri.com

Magnatune (MP3 Music)
https://magnatune.classicistranieri.com

Static Wikipedia (June 2008)
https://wikipedia.classicistranieri.com

Static Wikipedia (March 2008)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com/mar2008/

Static Wikipedia (2007)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com

Static Wikipedia (2006)
https://wikipedia2006.classicistranieri.com

Liber Liber
https://liberliber.classicistranieri.com

ZIM Files for Kiwix
https://zim.classicistranieri.com


Other Websites:

Bach - Goldberg Variations
https://www.goldbergvariations.org

Lazarillo de Tormes
https://www.lazarillodetormes.org

Madame Bovary
https://www.madamebovary.org

Il Fu Mattia Pascal
https://www.mattiapascal.it

The Voice in the Desert
https://www.thevoiceinthedesert.org

Confessione d'un amore fascista
https://www.amorefascista.it

Malinverno
https://www.malinverno.org

Debito formativo
https://www.debitoformativo.it

Adina Spire
https://www.adinaspire.com