Slaget ved Waterloo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Slaget ved Waterloo
Del af Napoleonskrigene
Slaget ved Waterloo af William Sadler
Dato 18. juni, 1815 Sted Ved den belgiske landsby Waterloo, omkring 10 km syd for Bruxelles Resultat Sejr til den Den syvende koalitions-styrker
Parter
Frankrig	Preussen Allierede hær: - Storbritannien -Nederlandene -Hannover -Nassau -Brunswick
Førere
Napoleon Bonaparte Michel Ney	Arthur Wellesley Gebhard von Blücher
Styrke
73.000	67.000 allierede 60.000 prøjsiske
Tab
25.000 døde eller sårede	22.000 døde eller sårede

Slaget ved Waterloo fandt sted 18. juni 1815 ved den belgiske landsby Waterloo, omkring 10 km syd for Bruxelles. I slaget som blev Napoleon Bonapartes sidste, blev den tidligere franske kejser endelig besejret af de britisk-preussiske-hannoveriske hære, ledet af general Arthur Wellesley, hertug af Wellington, og general Gebhard Leberecht von Blücher. Efter slaget blev Napoleon afsat og sendt i fangenskab på St. Helena i Sydatlanten hvor han tilbragte resten af sit liv.

[redigér] Optakten

I marts 1815 flygtede Napoleon fra sit eksil på øen Elba. Han ville have tronen tilbage, så han rejste til Paris. På rejsen mod Paris havde han en ”magisk” evne til at overtale flere og flere mænd til at kæmpe under sig. Den franske kongefamilie flygtede da de fandt ud af hans ankomst. Europas kongelige var rystede over at Napoleon blev kejser igen så let uden kamp, så de gik sammen og skabte den 7. koalition.

[redigér] Juni, 1815 i Belgien

Englændernes hertug Wellington og preussernes feltmarskal havde en hær på 225.000 mand mod Napoleons hær på 125.000 mand. Napoleon vidste at de to hære ikke var samlet. Han vidste at hvis han besejrede preussernes hær, så ville det være muligt at slå Wellingtons hær. Den 16. juni 1815 kæmpede Napoleon mod Blüchers hær i slaget ved den belgiske by Ligny og gav den preussiske hær et stort nederlag og måtte trække sig tilbage efter at have mistet 20.000 mand. Napoleon så det som en stor sejr og nu manglede han ”kun” at slå Wellington. Preusserne var ikke på fuldt tilbagetog, de havde kun trukket sig tilbage for at slikke deres sår.

Wellington havde slået lejr ved den lille belgiske landsby Waterloo om aftenen den 17. juni, og på denne slagmark skulle Wellington og Napoleon stå ansigt til ansigt for første gang.

Hele Europa holdt vejret, fordi begge feltherrer var meget berygtede for deres krigsførelse. Natten til 18. juni øsede det ned med regn, og den næste dag kunne kanonerne ikke køres i stilling. Der røg franskmændenes trumfkort, da de havde mange flere kanoner og artillerister end de allieredes hær.

Den 18. juni 1805, kl.11.25 om eftermiddagen[?] startede slaget ved Waterloo. Napoleon startede med at angribe Wellingtons venstre flanke. De blev slået tilbage, og da Napoleon angreb Wellingtons højre flanke, gik det franske kavaleri til angreb under kommando af marskal Ney mod Wellingtons centrum, men igen blev begge franske angreb slået tilbage. Nu var begge hære ved at være trætte og der var store tab på begge sider. Ca. kl.18.30 kunne Napoleon se at preussernes hær under Blücher var ved at nå frem til slagmarken. Napoleon vidste at det var nu han skulle slå Wellingtons hær, hvis han skulle have en mulighed for at vinde slaget.

Kl.19 om aftenen sendte Napoleon sin kejserlige garde ind mod Wellingtons hær. Napoleons kejserlige garde var aldrig blevet slået i Napoleonskrigene. Da garden nåede frem til Wellington, ramte den engelske hær den franske garde så godt at de blev slået tilbage. Imens var den preussiske hær kommet på slagmarken og begyndte også at skyde for fuldt tryk på den franske garde. Slaget var tabt for Napoleon og han måtte gå retræte.

Slaget ved Waterloo var et rent blodbad. Napoleon mistede 25.000 mand, Wellington mistede 15.000 mand, og Blücher havde mistet 10.000 mand. 50.000 mand blev dermed dræbt under Slaget ved Waterloo.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Waterloo

Napoleon: (1780 til 1815)
Napoleonskrigene:	Kontinentalspærringen | Rhinforbundet | Slaget ved Austerlitz | Folkeslag | Freden i Tilsit | Slaget ved Waterloo | Bagration | Københavns bombardement | Slaget på Reden | Freden i Kiel | Statsbankerotten
Se også: Andre indgange til historien