Slaget ved Tannenberg (1410)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Slaget ved Tannenberg
Del af Polsk Litauenske teutonske krig
. Slaget ved Tannenberg, af Jan Matejko, 1878. Olie på lærred
Dato 15. juli, 1410 Sted Tannenberg i Østprøjsen, nuværende Polen Resultat Polsk/Litauensk sejr
Parter
Polen Storhertugdømmet Litauen	Den Tyske Orden samt forskellige lejesoldater og diverse riddere fra resten af Europa.
Førere
Wladyslaw Jagiello, Vytautas the Great, Jan Sokol of Lamberk	Ulrich von Jungingen†
Styrke
39.000	27.000
Tab
Uvist	8.000 døde, 2.000 tilfangetagne

Slaget ved Tannenberg (1410) (Polsk: Slaget ved Grunwald) Efter at have gennemført et korstog i det baltiske område i 1226 blev Den tyske Orden af den polske hertug af Mazowse, Konrad Mazowiecki, forlenet med store landområder i Polen og Preussen. Men ordenens stormester Hermann von Salza valgte at give landområderne til Paven og skabte derved grundlaget for det, der skulle blive Preussen. I de efterfølgende århundreder udvidede ordenen sine besiddelser.

Polakkerne fastholdt kravet på området og førte flere krige med Den tyske Orden indtil ordenens nederlag i Slaget ved Tannenberg i 1410.

I 1385 gik Litauen i forbund med kongeriget Polen, og året efter giftede storhertugen af Litauen Vladyslav Jogaila sig med den polske dronning og modtog den polske trone. Han blev kristen og tog navnet Wladyslaw Jagiello. 1401 overlod Jagiello den litauiske storhertugtitel til sin fætter Vytautas den Store, så han selv kunne koncentrere sig om de polske forhold.

Den tyske Ordens riddere hærgede og besatte både polske og litauiske landområder, men selv unionen mellem Litauen og Polen følte sig ikke stærk nok til at modstå ordenen.

Den 14. august 1409 erklærede ordenens stormester Ulrich von Jungingen krig mod Polen og Litauen, men foreslog samtidig en våbenhvile, da ingen af parterne var rede til kamp. Våbenhvilen skulle vare fra den 8. oktober 1409 til den 24. juni 1410.

Jagiello sendte spioner ind i ordenens område, og overalt i Polen og Litauen forberedte man sig på den kommende krig. Men også Den tyske Orden forberedte sig og tilkaldte hjælp fra Frankrig, England og Holland.

Men også Jagiello skaffede sig fremmed hjælp. Hans udsendige til Kiev fik tatarerne til at sende 1500 ryttere, fra Bøhmen ville der komme 3000 mand under Jan Sokol, og også Moldavien og Rusland ville sende hjælp, da de alle indså betydningen af det kommende slag.

I december 1409 mødtes Jagiello, Vytautas, og tatarernes leder Dzala-ed-din i Brest Litovsk (polsk: Brzesc Litewsk) for at planlægge, hvorledes de skulle nå Marienburg (polsk: Malbork) og knuse Den tyske Orden.

I den anden uge af juni 1410 - kun elleve dage før våbenhvilens udløb - indfandt tre riddere fra Den tyske Orden sig hos kong Jagiello. De ønskede at forlænge våbenhvilen, fordi riddere fra andre dele af Europa ønskede at deltage i korstoget. Jagiello gik med til en forlængelse, fordi han kunne bruge den ekstra tid til egne forberedelser.

Den 3. juli satte de polske og litauiske hære sig i bevægelse, og tirsdag den 15. juli 1410 mødte de fjenden ved landsbyerne Grunwald, Stebark (Tannenberg) og Lodwigowo.

Jagiello rådede over 18.000 ryttere, 11.000 væbnere og 4.000 mand fodfolk, hvortil kom 11.000 litauiske ryttere og fodfolk, 1100 tatarer og henved 6.000 andre.

Von Jungingen rådede over 21.000 tunge ryttere, 6.000 mand tungt bevæbnet fodfolk og 5.000 oppassere, der også var kamptrænede. Desuden havde man 100 kanoner mod Jagiellos kun 16 kanoner. Den tyske Orden havde også de bedste feltherrer, udover von Jungingen var det Frederik von Wallenrode, Kuno von Lichtenstein der var en af århundredets bedste sværdkæmpere og Albrecht von Schwarzenberg. Alle var i fuld rustning, ringbrynjer, modsat polakkernes pladerustninger.

Den tyske Orden var numerisk underlegen, men var overlegen i rustning og bevæbning, erfaring og ikke mindst i ledelse.

Fra kl. 5 om morgenen kunne den kæmpemæssige ridderhær ses vente med hvide kapper og sorte kors, men polakkerne lod dem vente - og svede - i den efterhånden brændende sol.

I 1466 erobrede Polen også fæstningen Marienburg og fordrev den tyske ordens riddere til Königsberg.