Plutos måner
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dværgplaneten Pluto har pr. 2005 tre kendte måner, hvoraf den største, Charon (opdaget i 1978), er omtrent halvt så stor (målt på diameteren) som Pluto selv; dette er rekord inden for vores solsystem, i og med at ingen anden måne er så stor i forhold til den "moderplanet" den kredser om.
I 2005 fandt man ved hjælp af Hubble-teleskopet to endnu ikke navngivne måner, S/2005 P 1 og S/2005 P 2, som er meget mindre end Charon.
[redigér] Oversigt
| Navn | Opdaget | Diameter i kilometer |
Omløbsbanens halve storakse |
Omløbstid | Excen- tricitet |
| Charon | 22 jun. 1978 | 1 205 | 19 410 km | 6d 9t 18m 0,0s | 0,0002 |
| Nix | 15 jun. 2005 | 45 – 145 | 49 500 km | 25d 12t 0m 0,0s | 0 |
| Hydra | 15 jun. 2005 | 52 – 160 | 64 700 km | 38d 4t 48m 0,0s | 0 |
Tabellen til højre giver en oversigt over månerne og nogle af deres karakteristika. De er sorteret efter stigende afstand til Pluto, og dermed også efter stigende omløbstider — se desuden kategorien "Plutos måner".
Alle tre måner synes at have en banehældning meget nær nul, dvs. de kredser alle i eller nær ved Plutos ækvatorplan.
