Magnus
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Magnus er et udbredt drengenavn i Skandinavien. Navnet forekommer i Norge (specielt tidligere) og Sverige og har fået en opblomstring i Danmark, hvor det i første halvår af 2003 lå på 9. pladsen over navne til nyfødte (ifølge Danmarks Statistik).
Magnus er oprindeligt et latinsk adjektiv (maskulinum: magnus; femininum: magna; neutrum: magnum) som betyder 'stor' eller 'den store'.
Personer med navnet Magnus forekommer en del gange i kongerækkerne:
- Magnus den Gode (1024-47). Konge af Norge 1035-47 og af Danmark 1042-47. Søn af Olav den Hellige. Standsede vendernes invasion i Jylland, deraf tilnavnet.
- Magnus den Stærke (1106-34). Søn af Niels, der var konge af Danmark 1104-34. Dræbte i 1131 Erik Ejegods Søn, Knud Lavard, hvilket udløste borgerkrig.
- Prins Magnus (1540-1583). Søn af Christian den 3. og lillebror til Frederik den 2.
- Kronprins Haakon Magnus af Norge (f. 20. juli 1973)